Artikler

Danske Regioner opretter en ny organisation, som bl.a. skal støtte de lægevidenskabelige selskabers arbejde med at udarbejde og revidere kliniske retningslinjer.

Seks repræsentanter fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter er udpeget til nyt bedømmelsesudvalg i Vælg Klogt. Udvalget skal vurdere, hvad der kan skæres fra i det danske sundhedsvæsen.

Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, har afgivet høringssvar til en vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.

11. april er der frist for at melde original dansk sundhedsforskning til den nye pris ‘Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger’ – og kom bare frem i lyset, lyder opfordringen fra klinisk professor Christian B. Laursen til alle sine kolleger i sundhedssektoren. Han sidder i dommerpanelet og vil gerne gøre forskning mere synlig og mindre elitær.

Efter fire år på posten er tiden inde til at give stafetten videre, siger Anne Kaltoft, som vil hellige sig direktørposten i Hjerteforeningen.

– På flere områder har vi mistet helhedsblikket i vores begejstring for nyt og i vores ønske om at gøre det så godt som muligt for lige netop vores patienter. Det er tid til at bremse op – og det er ikke noget tilbageskridt. Tværtimod, sagde formand Susanne Axelsen i sin åbningstale på LVS' årsmøde. Læs talen her.

Marie & August Krogh Prisen på 1,5 mio. kr. tildeles i år professor, overlæge, dr.med. og speciallæge i intern medicin og kardiologi, Christian Torp-Pedersen, for en kolossal forskningsindsats gennem en lang karriere. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden og Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.

Life Science Rådet har netop afleveret sine anbefalinger til regeringen, som herefter har indtil foråret til at udarbejde sit udspil til en ny life science-strategi. 

To nye læger er blevet valgt til bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS. Det er sket på organisationens repræsentantskabsmøde.

Hvordan bidrager vi som læger til sundhedsvæsenets nye virkelighed, hvor riget fattes hænder og der måske er for mange ‘varer’ på hylderne? Det handler LVS' årsmøde 2024 om.

Igennem årtier har vi som læger drevet centralisering og specialisering, og vores tilbud er ofte meget avancerede og talrige. Hvordan bremser vi op og får et bredere syn på patientens rejse? Et skarpere blik på prioritering? Og på overbehandling? Hvordan fornyer vi lægerollen og kontrakten med patienten? Hvordan håndterer vi forventningsafstemning med patienterne bedre end i dag?

Vi er på en stor og obligatorisk opgave. Både os der har drevet udviklingen, og ikke mindst de nye generationer som får en anderledes opgave med fokus på det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer og et gensyn med de bredere lægekompetencer.

Men der er ingen vej uden om, siger onkolog Dorte Lisbet Nielsen, som har repræsenteret LVS i Medicinrådet i syv år og stopper ved årsskiftet. Hun har sammen med rådet skulle finde sine ben i beslutninger baseret på både effekt og økonomi. Hun vil gerne sikre, at beslutningerne er baseret på faglighed og at de er retfærdige.

MINDEORD 

Det er med sorg, at vi i LVS har modtaget nyheden om Ole Frits Hegnet Nørregaards død den 24. oktober. Han blev 71 år. 

Radiolog Dorte Stærk repræsenterer LVS i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Hun møder ind med radiologens brede erfaring med andre specialer – og en lang karriere som den, der tager en for holdet. Ulønnet og ofte i fritiden. En samfundspligt, kalder hun det.

Kardiolog Sam Riahi repræsenterer LVS i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Han ønsker faglighed frem for politik, når der skal træffes beslutninger i sundhedsvæsenet. Og har det fint med prioriteringer, også i hverdagen sammen med patienterne, og med sit personale, som han opfordrer til at være ressourcebevidst.

Lungemediciner Ulla Møller Weinreich repræsenterer LVS i to udvalg og råd. Hun vil gerne have nytænkt specialeplanen, og så ønsker hun særlig støtte til psykiatriske patienter under somatisk behandling. Hun ser tillidshverv som et borgerligt ombud og en mulighed for at markere nordjyske kvaliteter.

Det er ulønnet, det er tidskrævende og det er sommetider konfliktfyldt.

Det ligger lige til højrebenet at sætte gang i en række af Robusthedskommissionens centrale anbefalinger, nemlig alle dem der handler om at investere i at dygtiggøre personalet i sundhedssektoren.

LVS-formand Susanne Axelsen har i den forløbne måned på de sociale medier givet et lille indblik i sit kliniske arbejde på Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital. Vi samler her alle kapitlerne til en beretning om, hvordan det er i hverdagen, at faglighed, videnskab og det rette menneskesyn skaber kvalitet.

Vi skal have bragt innovation og ny viden bedre i spil, så nye behandlingsformer og innovativt medicinsk udstyr i højere grad kan løfte behandlingskvaliteten og aflaste sundhedsvæsenet. Derfor bør der oprettes en sundhedsfond, foreslår Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter sammen med Medicoindustriforeningen og Lægemiddelindustriforeningen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) holdt en tale til det spritnye råd for psykisk sygdom og mental sundhed på rådets første møde 23. juni, hvor hun bl.a. opfordrede rådet til »grundighed, eftertænksomhed – og tempo« og til at være et råd af gavn og ikke kun af navn. 

De kliniske retningslinjer er hjerteblod for LVS’ medlemsselskaber og dermed også for LVS. 

LVS sidder i Life Science Rådet, som er nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet i 2021 som en af anbefalingerne i den life science-strategi, som så dagens lys samme år.  

Et kontrolbesøg i Næstved Kommune førte til påbud om at instruere alle medarbejdere i hvordan man tænder for en lommelygte. Brug dog sund fornuft i stedet, skriver LVS-formand Susanne Axelsen.

Det hjælper ikke patienterne, at den offentlige hjælp reguleres efter to forskellige love, der ikke snakker sammen. Det betyder ofte, at små problemer for eksempelvis udskrevne patienter vokser sig så store, at de må indlægges igen, skriver Tanja Nielsen og Susanne Axelsen, i et fælles indlæg i Altinget.

30. og 31 oktober er Aalborg Kongres & Kultur Center rammen om den store kliniske kvalitetskonference, som sidste år samlede over 600 deltagere. LVS er arrangør sammen RKKP og DACS, og der er nu åbent for tilmelding. I 2022 blev konferencen udsolgt.

LVS-formand Susanne Axelsen opfordrede på organisationens årsmøde sundhedssektorens ansatte til i fællesskab at tage fat og skabe den nødvendige plads til at sikre kvaliteten for patienterne. Her er hendes tale.

Professor Henrik Toft Sørensen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital hædres for sit omfattende bidrag til dansk og international klinisk epidemiologisk forskning. Prisen er på 1,5 mio. kr. og overrækkes på Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde 25. januar 2023.

Dea Kehler blev i går valgt til bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS. Det skete på LVS’ repræsentantskabsmødet, hvor også seks af de hidtidige medlemmer opnåede genvalg.

– Sundhedssektorens trængsler må ikke ramme kvaliteten. Derfor har LVS lanceret sin #hverdagsrevolution og #testhverdagen, skriver LVS-formand Susanne Axelsen i sin beretning for det forgangne år.

Kirurgernes opråb i begyndelsen af ugen gjorde omsider sundhedssektoren til et stort emne i valgkampen – og sendte en lang række kirurger ind på den journalistiske operationsstue.

Det gjaldt ikke mindst formanden for Kirurgisk Forum, Jens Hillingsø, som også er medlem af bestyrelsen i LVS, og Helga Angela Gulisano, formand for Dansk Neurokirurgisk Selskab, men også kirurgiske repræsentanter landet over har været i ilden. Bliv opdateret på de større indslag her:

Uanset hvor stor umage, vi gør os, vil vi begå fejl som læger. Men hvis vi har mennesket med i alt, hvad vi foretager os som professionelle, så vil vi lære af vores fejl og blive bedre. Det var blandt budskaberne fra LVS' formand, overlæge Susanne Axelsen, da hun holdt tale for sommerens lægekandidater fra Aarhus Universitet. Her er hendes tale: 

Læger har været vant til at sundhedsdata er noget, der skabes af sundhedsvæsnet som følge af den behandling, patienterne tilbydes og i forskningsprojekter. 

Hvis vi ikke insisterer, fortsætter alt, som det plejer. Og vores sundhedsvæsen kan ikke tåle status quo. Fundamentet vakler under os.

I eftermiddag blev spændingen udløst – syv imponerende bedrifter i det danske sundhedsvæsen blev som de første kåret som landets bedste, når det gælder kliniske forsøg og afprøvninger.

KOM MED: 7. juni uddeles for første gang en ny pris, der hædrer landets bedste kliniske forsøg og afprøvninger. En lang række kandidater vejes og vurderes i øjeblikket af dommerpanelet, og du kan være med til at hylde de udkårne ved en stor prisoverrækkelse 7. juni 2022 kl. 14.30–17.30 i Life Science Huset, Lersø Parkallé 101, København Ø.

Professor og overlæge Merete Osler har gennem 40 år været en drivende kraft bag placeringen af Danmark som verdensførende inden for epidemiologisk forskning. Nu modtager hun Marie og August Krogh Prisen 2022 for sin indsats.

Med 21 sundhedsklynger og 20 nærhospitaler er det nye danmarkskort for sundhedsvæsenet kridtet op. Men ét er rammerne, noget andet indholdet, og den helt store opgave er fortsat at skabe sammenhæng. Den patientansvarlige læge skal tænkes bredere for at sikre patienten en tryg og overskuelig rejse fra kommune over nærhospital til hospitalet og retur.

7. juni uddeles for første gang en ny pris, der hædrer landets bedste kliniske forsøg og afprøvninger. Du kan indstille kandidater nu.

1964-2022

»Vi skal i det daglige vælge mellem relativt akutte kræftpatienter sat op til operation og så akutte patienter med f.eks. stiksår. Situationen har været under opsejling længe og jeg er bange for, at manglen på sygeplejersker ikke er forbigående, men varig.«

​​​​​​​Med 20 pct. uvirksomme behandlinger og 90 pct. behandlinger uden god evidens er det ret oplagt, hvor den helt afgørende prioritering bør finde sted. Det kalder på en hverdagsrevolution, hvor vi tager et opgør med opfattelsen af det danske sundhedsvæsen som fair og evidens- og kvalitetsdrevet, skriver Susanne Axelsen og Anders Perner, hhv. formand og næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS. Indlægget har først været bragt i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen.

Der er valgt to nye medlemmer til bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, ligesom to medlemmer er blevet genvalgt. Det skete på repræsentantskabsmødet torsdag.

Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, ønsker at etablere et videnscenter for alternativ behandling. Både borgere og sundhedspersoner mangler i dag et sted, hvor de kan få forskningsbaseret viden og rådgivning på området.

BERLINGSKE: Der er bekymring at spore hos professor Anders Perner, Rigshospitalet, som også er næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, forud for influenzasæsonen. For, hvad sker der med patienter, som både er inficeret med coronavirus og influenza?

ALTINGET: Det er vigtigt, at læger bliver bevidste om at imødekomme patienter med andre livsvilkår end dem selv, skriver LVS-formand Susanne M. Axelsen i et indlæg i Altingets serie om kronisk sygdom.

KRISTELIGT DAGBLAD: Sundhedsstyrelsen anbefaler forældre at lade deres to-seksårige børn vaccinere mod influenza, og det har delt vandene. Selvom det er et opgør med den tankegang, der hidtil har ligget bag børnevaccinationer, mener formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, Susanne Axelsen, at det er en god idé.

ALTINGET: Efter covid-19-pandemien skal vi fortsætte med at spritte af og vaske hænder ofte for at forebygge bl.a. infektionssygdomme. Sådan skriver en række personer, som tilsammen udgør ‘Regionernes ekspertpanel’. En af skribenterne er professor Carsten Obel, medlem af bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.

POLITIKEN: Flokimmunitet ved vaccination, som for deltavarianten kræver en urealistisk høj deltagelse, er en bekostelig, besværlig og potentielt kortvarig løsning med stort behov for tilskyndende tiltag, såkaldt nudging. Det fremgår af et debatindlæg skrevet af  Anders Beich, medlem af bestyrelsen i LVS og formand for DSAM.

BERLINGSKE: Bør vi vaccinere vores børn mod covid-19? Et af tidens store temaer er også er svært tema – og emnet belyses godt og grundigt i en klumme i Berlingske forfattet af læge Ida Donkin, som er medlem af bestyrelsen i LVS, i samarbejde med to af de mest markante ‘corona-generaler’, overlægerne og professorerne Jens Lundgren, Rigshospitalet, og Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital. 

ARBEJDEREN: Magasinet Arbejderen beretter om EUs bestræbelser på at oprette et indre marked for data og udveksle oplysninger om borgernes sundhed på tværs af landegrænser. Målet er blandt andet at styrke den EU-baserede medicinalindustris konkurrenceevne. Professor Anders Perner, overlæge på Rigshospitalet og næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber, advarer ifølge magasinet om at dele sundhedsdata på tværs af EU-landene.

DAGENS MEDICIN: Ugentlige, nationale video-konferencer om de mest komplicerede tilfælde af patienter med kræft i bugspytkirtlen har været et effektivt redskab til at forbedre behandlingen, viser rapport om de første tre års erfaringer.

ALTINGET: Et bredt politisk vedtog i juni en aftale om udflytning af videregående uddannelser fra de større byer, og aftalen vakte en del kritik, bl.a. fra Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.

HJERTESAGER: Podcasten ‘Hjertesager’ interviewer en række danske kardiologer med forskellige subspecialer, og henover to episoder fortæller overlæge Christian Gerdes, som sidder i bestyrelsen for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, om sin karriere og om arbejdet med CRT-behandling og om sit fagpolitiske arbejde. Begge dele fylder meget hos Christian Gerdes, som bl.a. siger:

BOBLEN: Podcasten Boblen beskæftiger sig i episode 47 med den evidens, som ligger til grund for sundhedsvæsenets medicin og behandlinger. I programmet interviewes bl.a. professor Anders Perner, som er næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.

​​​​​​​ALTINGET: Sundhedsforskningens blinde pletter kan omsættes til lyspunkter, hvis offentlige og private fonde går sammen og investerer i at etablere et befolkningslaboratorium under en dansk andelsmodel for sundhed. Sådan skrev skriver en række professorer, læger og life science-eksperter i Altinget. Blandt forfatterne var professor Carsten Obel, som sidder i LVS’ bestyrelse.

UGESKRIFTET: I maj vedtog folketinget at forlænge forsøgsordningen med medicinsk cannabis, hvilket vakte kritik fra mange fronter. Ikke mindst fra Lægevidenskabelige Selskaber.

Coronakrisen har demonstreret, at det er afgørende at stå stærkt, når det gælder evnen til at udnytte digitaliseringen. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor Danmark kan se sin stærke position truet af amerikanske teknologi-giganter og et Kina under voldsom forandring, også på den internationale scene.

DAGENS MEDICIN: For Susanne Axelsen, overlæge og formand for Lægevidenskabelige Selskaber, skal kunst være vedkommende, og så betyder det mindre, om værket hænger på et berømt museum eller er placeret i et moseområde på Djursland.

Urogynækolog Susanne Axelsen er i dag blevet valgt til formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS. Hun overtager posten efter professor Henrik Ullum, som netop er blevet udnævnt til adm. direktør for Statens Serum Institut.

Med patienter, der tumler rundt på grund af uens dataregistrering, vitale corona-data, der behandles håndholdt på grund af mangel på en national datamodel og universiteter, der uddanner læger til fortidens sundhedsvæsen, blev der tegnet et billede af et digitalt sundhedsvæsen, der ikke er noget at prale af. Selv om Danmark stadig er en digital førernation.

Der sker for øjeblikket en eksplosion i digitale projekter i det danske sundhedsvæsen, som lover godt for vores placering i den digitale revolution. Men vi, og alle andre i Vesten, er udfordret af den sundhedsrevolution, som udfolder sig i Kina oven på corona chokket. Kineserne implementer digitale løsninger langt hurtigere, end vi gør, båret af kunstig intelligens og 5G.

Ved LVS’ første møde, ”Det kortlagte menneske” om digital sundhed 7. september var der konsensus om, at talen for eller imod data må stoppe. Det er en kunstig opdeling at være for eller imod data og brugen af data, lidt som at være imod rindende vand. Flere afstemninger viste stor åbenhed over for, at forskere både i det offentlige og det private får adgang til flere data. Fremtiden er brolagt med data, men det er vilkårene for at bruge dem, der er afgørende.

Det uafhængige videnskabelige opslagsværk medicin.dk får ny chefredaktør. Det bliver professor Henrik Ullum, som er formand for LVS, og han får til opgave at fastholde den faglige standard og udvikle nye, digitale informationsportaler med fokus på kvalitet og sikkerhed i anvendelse af lægemidler. 

Corona-krisen har ændret dagsordenen for digital sundhed. Det kommer til at afspejle sig i de fire møder, Digital Sundhed 2020, som LVS gennemfører i september/oktober. Det bliver både fysiske møder og live-streaming. Møderne har fået nye temaer og nye deltagere. Der er plads på de tre indledende eftermiddagsmøder 7., 18. og 24. september, fordi vi er flyttet til større lokaler, mens der nu er venteliste til den afsluttende konference på Christiansborg den 28. oktober.

Som det vil fremgå af programmerne for møderækken Digital Sundhed 2020, så er der deltagere fra institutioner, universiteter og hospitaler fra hele landet. Det var sammen med corona-hensyn, og bestræbelser på at give flest mulig adgang til at deltage, begrundelsen for, at etablere videomøder i Aarhus, Aalborg og Odense. Men corona situationen, især for sundhedspersonale, har en sådan karakter, at vi har valgt at aflyse og i stedet live streamer vi møderne i København kl. 13.00 - 17.00 den 7., 18. og 24. september og heldagsmødet på Christiansborg den 28. oktober.

Meget restriktive og også uklare regler fra flere regioner om lægers deltagelse i faglige arrangementer truer nu adgangen til den opdaterede viden, som lægerne skal bruge i patientbehandlingen. Det er opfattelsen hos Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, der derfor har henvendt sig til en række myndigheder, bl.a. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, for at få lempet reglerne.

Aalborg, Aarhus og Odense kommer med på video, når LVS til september afvikler møderækken Digital Sundhed 2020 hos IDA mødecenter i København. Det sker dels for at gøre møderækken landsdækkende, dels for at få færre på landevejen og i mødecentrene for at kunne overholde coronaens afstandsregler.

Et rundspørge blandt LVS’ medlemsselskaber og Danske Patienters medlemmer viser, at der er bred konsensus om, at der dagligt udføres unødvendige undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor behandlernes tid og væsenets ressourcer kunne være brugt bedre andre steder. Der er også enighed om, at det i stort omfang skyldes lægernes frygt for at begå fejl og at få en klage- eller tilsynssag.

Lægeforeningens repræsentantskab valgte fredag aften den 45-årige speciallæge i endokrinologi, Camilla Noelle Rathcke, til ny formand for Lægeforeningen. Derved kom LVS’ formand Henrik Ullum ikke i betragtning, og han fortsætter frem til det ordinære formandsvalg i november 2021 som formand for Lægevidenskabelige Selskaber.

Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, har med stor glæde noteret, at Danske Regioner nu har taget et afgørende skridt mod etablering af et dansk behandlingsråd. Danske Regioner har udpeget lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Michael Dall, til formand for rådet, og besluttet at placere et sekretariat med 20 – 25 medarbejdere i Aalborg. Rådet skal efter planen starte sit arbejde om et år.

LVS’ formand Henrik Ullum stiller op som kandidat til formandsvalget i Lægeforeningen. Valget af ny formand for Lægeforeningen finder sted på et en-dages Lægemøde i Aarhus den 19. juni. Der skal findes ny formand, fordi Andreas Rudkjøbing har besluttet at stoppe et år før tid.

Coronakrisen har givet sundhedssektoren et digitalt ryk. Det gælder især i almen praksis, hvor videokonsultationer blev indført i lyntempo. Andre steder i sektoren har de digitale projekter stået på vågeblus. Men det bliver skruet op inden længe, og krisen har lært os flere ting: Vi er bagud med digitale kompetencer og uddannelse, vi har et usikkert etisk kompas, og vi mangler strategier for den digitale udvikling i samfundet, ikke mindst i sundhedsvæsenet.

Statsminister Mette Frederiksen meddelte på sit pressemøde tirsdag, at der som konsekvens af coronakrisen vil blive etableret et nyt beredskab mod kommende pandemier i form af en epidemistyrelse. Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, mener, at det er en klog og logisk beslutning i betragtning af det forløb, vi har været igennem siden januar. Men LVS' formand Henrik Ullum mener, at det er helt og aldeles ulogisk at placere en ny styrelse med centrale sundhedsmæssige opgaver under justitsministeriet. Den hører til sammen med de øvrige styrelser under sundhedsministeriet.

I arkivet over den danske sprogskat ligger denne brokke: intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den kunne godt hentes ned fra hylden og anvendes på det danske sundhedsvæsen midt i disse coronatider. Den grad af samarbejde, omstilling, faglig mobilisering og dialog med det politiske niveau, som vi har set i de seneste måneder, er på vej i historiebøgerne.

LVS' formand Henrik Ullum opfordrer i dag på Altinget Sundhed sammen med Lars Østergaard og Anders Perner, begge medlemmer af LVS' bestyrelse, til, at vi i forlængelse af coronakrisen får etableret et nyt system for datahåndtering. Vi bør tage konkret læring af coronakrisen og sørge for, at fremtidens procedurer og regler for anvendelse af sundhedsdata til forskning bliver smidigere og ensartet for hele landet. Krisen har vist, hvor hurtigt og effektivt forskning kan igangsættes, når det virkelig gælder, og det står i skærende kontrast til det nuværende bøvlede system. Læs hele indlægget her:

Der skal en markant ændring til af hele sagsbehandlingen, siger LVS formand Henrik Ullum efter at have set en undersøgelse blandt LVS’ medlemmer om deres erfaringer med behandlingen af dataanmeldelser. Den afslører et administrativt system, der er et uland værdigt, men ikke passer til et avanceret samfund som det danske. Det er især forskellene i administrativ praksis og gradbøjningen af jura, der springer i øjnene, og det er blevet værre siden vi har fået EU’s persondataforordning, GDPR.

Det er med glæde, at Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, konstaterer, at den faglige profil styrkes i det behandlingsråd, som Danske Regioner vil etablere fra starten af 2021. Ikke blot, at LVS får en ekstra plads i bestyrelsen for Behandlingsrådet, men at regionernes repræsentanter skal have sundhedsfaglig baggrund. Der er dog stadig ikke blevet plads til kommunerne i Behandlingsrådet, og det er stadig op til bevis, som det hedder i vores nabolande, at Rådet kan holde armlængden til det politiske niveau.

Situationen omkring spredningen af COVID 19 er nu så omfattende, at vi har besluttet at flytte LVS' møderække Digital Sundhed 2020 til den 7., 18. og 24. september. Den afsluttende konference på Christiansborg bliver den 28. oktober. Vi fastholder nogle arrangementer på et meget højt fagligt niveau, men under former, der udfordrer den traditionelle mødeform. Det første møde den 7. september om de etiske udfordringer bliver i form af en høring. Næste møde hos IDA på Kalvebod Brygge den 18. september bliver "Løvens hule light", og sammesteds den 24. september er deltagerne oppe til eksamen. Det hele rundes af på Christiansborg den 28. oktober, anført af toppen i det danske sundhedsvæsen og udenlandske key-note speakere. Se oversigt og tilmelding her:

Lægevidenskabelige Selskaber arrangerer i april og maj fire møder om den digitale fremtid i sundhedsvæsenet: Digital Sundhed 2020. I april er det tre eftermiddagsmøder den 2., 15. og 28. april, afsluttende med en heldagskonference i Fællessalen på Christiansborg den 7. maj. Vi tager fat på det enorme kompleks af muligheder og udfordringer i den digitale revolution, der i øjeblikket vælter ind over os. De etiske udfordringer, behovet for evidens, kravet til uddannelserne og til regler og lovgivning.

Danmarks førende forsker i hjerte-kar-sygdomme, Børge Grønne Nordestgaard, fik på LVS' årsmøde 24. januar årets Marie og August Krogh Prisen 2020 på 1,5 mio. kroner. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden efter indstilling fra LVS' bestyrelse, og den anses derfor for at være en af landets absolut fornemste forskerpriser. Børge Nordestgaard er professor og overlæge på Klinisk Biologisk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital og professor i genetisk epidemiologi, Københavns Universitet.

LVS, Danske Patienter og Danske Regioner lancerer i fællesskab et dansk vælg klogt projekt, der skal finde og forhåbentlig eliminere procedurer, tests og behandlinger i sundhedsvæsenet, der er overflødige eller ligefrem skadelige for patienterne. Danske Regioner betaler, LVS leder, og Danske Patienter har formandsskabet i projektet, der skal løbe over tre år. Udenlandske erfaringer tyder på, at så meget som hver femte handling i sundhedsvæsenet er meningsløs, og det kan flytte betydelige ressourcer til områder, hvor der i dag mangler penge.

Fra nytår er det blevet lettere for forskere at få adgang til data fra relevante patientjournaler. Det sker efter lang tids pres fra læge- og patientorganisationer, her i blandt LVS, der blandt sine medlemmer har oplevet store frustrationer over en kompleks og bureaukratisk proces med at hente vigtige data fra journaler til forskning i udviklingen af nye behandlinger.

Danske Regioners udspil til et kommende behandlingsråd er langt hen ad vejen ganske fornuftigt, og med den erklærede målsætning om, at det skal medvirke til at skaffe os mere sundhed for pengene, og at vægten skal lægges på faglighed og uafhængighed af det politiske niveau, kunne det være så godt. Men i den nuværende udformning er der ikke sammenhæng mellem indhold og målsætning.

Lægevidenskabelige Selskaber har fuldt program til årsmødet den 24. januar 2020, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke har sagt ja til at holde åbningstalen. Årsmødets tema er den digitale sundhedsrevolution:

LVS mener, at tiden er inde til at nedsætte en ny speciallægekommission, der kan foretage en grundig vurdering af lægers videreuddannelse, specialestruktur, uddannelsens indhold, sammensætning og gennemførelse og også se på nye karriereveje samt fleksibilitet i uddannelsen. Det konkluderer LVS i et nyt politikpapir om lægers uddannelse.

Repræsentantskabet i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, valgte torsdag læge Ida Donkin, 33, til nyt medlem af LVS’ bestyrelse. Hun bliver herved det yngste medlem nogensinde, der indtræder i den daglige ledelse af Lægevidenskabelige Selskaber, der er paraply for 125 videnskabelige selskaber med over 26.000 medlemmer.

Weekendavisen bragte for nylig en artikel med overskriften ”De sidste raske”. Det refererede til, at et amerikansk studie, P100-studiet, havde indsamlet så mange informationer om patienterne, at ikke én gik fri for at være i en form for sygdomsrisiko. Det spillede på den gamle lægevits om, at en rask person er et menneske, der ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt grundigt.

Et behandlingsråd er blandt de få konkrete ting på sundhedsområdet, som den nye regering har lovet i sit forståelsespapir. Det ser vi frem til i de faglige miljøer, skriver LVS' formand Henrik Ullum i dette indlæg, der også har været bragt i Dagens Medicin. Et behandlingsråd vil være en del af overlevelsesstrategien for fremtidens danske sundhedsvæsen, men tænk jer nu godt om. Der er mange modeller, når vi ser os om i verden, og en simpel udvidelse af Medicinrådet er ikke svaret. Det har det offentliges analysecentrer VIVE allerede påpeget. Danskerne fortjener en robust model, og det er politikerne selv, som får mest brug for den rådgivning, som et toptunet behandlingsråd kan levere.

Nationalt Genom Center, NGC, er en afgørende brik i fremtidens bestræbelser på at skaffe bedre og mere personlige behandlinger til danskerne. Så enkelt kan det egentlig siges. Hvis vi ikke har et nationalt program for udviklingen af personlig medicin, skal vi om få år til udlandet for at købe den viden og de behandlinger, som danskerne efterspørger. Men NGC, som det er etableret nu, kan ikke stå alene. Det er en start, som vi hurtigt skal bruge til at komme videre.

Vi læger er blevet forsigtige med at anprise teknologiske gennembrud, fordi de ofte er blevet oversolgt i utide. Men den digitale revolution inden for sundhed, vi ser udfolde sig for øjeblikket, er reel. Den vil få store positive konsekvenser for patienterne, for lægerollen og for organiseringen af sundhedsvæsenet, og det kræver forandringer.

LVS var i år repræsenteret på Folkemødet med formand Henrik Ullum og næstformand Susanne Axelsen. Vi deltog i en række debatter, der var koncentreret omkring lighed og prioritering, evidens, brug af sundhedsdata og genomisk medicin. Revolutionen omkring brugen af kunstig intelligens fyldte meget, men gennem mange debatter var i år en grøn tråd: udfordringen fra klimaforandringerne.

I et indlæg i Ugeskrift for Læger opfordrer LVS lægerne til at komme tilbage i det kvalitetsarbejde, som mange har forladt på grund af frustrationer med den nuværende indsats. For mange har det ikke klinisk relevans, og det har fået andre faggrupper til at rykke ind i det tomrum, som lægerne har efterladt. Men det er nye tider og tid til at komme tilbage siger LVS.

Vi bruger årligt over 50 mia. kroner på alt fra medicin til CT scannere til behandlinger i sundhedsvæsenet. Men vi bruger næsten ingenting på at undersøge kvaliteten af det, som kommer ud af denne kæmpeinvestering. Derfor har vi brug for et behandlingsråd, der kan hjælpe med at få mest sundhed for pengene og hindre, at vi bliver løbet over ende af den bølge af nye lægemidler og højteknologiske behandlinger, som vælter ind over os. Det skal være et behandlingsråd, der er fleksibelt opbygget og har store muskler.

Danske Regioner har i dag meldt ud, at de vil bevilge 8,5 mio. kroner over tre år til gennemførelsen af et dansk Vælg Klogt program. Formålet med bevillingen er at støtte et projekt, der skal definere ting, vi skal holde op med at gøre. Det vil sige at reducere procedurer, tests og behandlinger, der er overflødige eller direkte skadelige for patienten. Den konkrete udformning af projektet vil blive forhandlet i de kommende uger:

LVS og Danske Patienter er enige om, at et kommende behandlingsråd skal have en anderledes opbygning og fungere anderledes end det nuværende medicinråd. Vi er også enige om, at et Vælg Klogt initiativ bør være en del af det behandlingsråd, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet. Udspillet fra vores to organisationer bringes på det elektroniske nyhedsbrev Altinget Sundhed:

Syv ud af ti danske læger kunne godt overveje at gå ind i en lederstilling viser en undersøgelse, som LVS har lavet sammen med den ansete britiske professor Amanda H Goodall, Cass Business School, London. Men det kniber ofte med ansøgere, når der opslås stillinger som ledende overlæger på danske hospitaler. Undersøgelsen viser også, at det er en stærkt motiverende faktor for lægerne, hvis de bliver ledet af en højt kvalificeret kliniker. Imens griber "djøfficeringen" om sig i det danske sundhedsvæsen.

Det er dybt betænkeligt, at regeringen udsender et forslag til sundhedsreform på 144 sider, hvor forskningen er en fodnote på side 126, og kun som en reference til, at den offentlige forskning er basis for Danmarks Life Science industri. Det konstaterer LVS' formand Henrik Ullum på det elektroniske nyhedsbrev Altinget.

Regeringens udspil til en sundhedsreform rummer ifølge LVS præcis den dobbelthed, der enten kan føre os frem mod et dansk sundhedsvæsen, der hænger markant bedre sammen, eller fører os lukt tilbage til amternes værste dage. Der er en bombe under førersædet, og det kræver væsentlige justeringer og politisk mod at holde fast i det første scenarie.

I Berlingske Tidendes kronik i dag advarer LVS formand Henrik Ullum mod, at mantraet om nærhed ødelægger gevinsterne ved den centralisering, som de seneste 10-15 år har givet sundhedsvæsenet et tigerspring fremad. Der skal være nogle overordnede nationale krav til kvalitet og faglighed, der hindrer, at sundhedsfællesskaberne bliver til 21 nye "amter".

Leder af Nationalt Videnscenter for Demens, klinisk professor Gunhild Waldemar, modtog årets Marie og August Krogh pris på LVS' årsmøde den 25. januar 2019. Prisen, der er på 1,5 mio. kroner, uddeles af Novo Nordisk Fonden efter indstilling fra LVS' bestyrelse. En kvart million er personlig, mens resten er til prismodtagerens forskning

Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, har vedtaget en række principper for den etiske omgang med sundhedsdata. De skal være vejledende for forskere, der bruger data fra patienter og forsøgspersoner i deres forskning, og siden anvender resultaterne til forbedring af behandlingerne i sundhedsvæsenet.

Novo Nordisk Fonden har med en bevilling på en milliard kroner sikret etableringen af Nationalt Genom Center. Det findes organisatorisk allerede i Sundhedsministeriet, men bevillingen skal over de næste fire-fem år sikre opbygningen af en national infrastruktur i sundhedsvæsenet, som består af etablering og drift af et nationalt sekventeringscenter og et såkaldt High Performance Computing center i Danmark.

LVS har i 2019 eksisteret i 100 år. Det er ikke i sig selv imponerende i den medicinske verden. Men enestående er det, at LVS som lægernes faglige stemme i dag er mindst lige så relevant som ved etableringen for 100 år siden. LVS blev etableret som konsekvens af eksplosionen i den medicinske viden. I dag er der mere end nogensinde brug for fagligheden som bolværk mod tsunamien af tvivlsom viden i den postfaktuelle æra.

Regeringen har præsenteret en ændring af sundhedsloven, der på samme tid skal øge beskyttelsen af sundhedsdata, og derved borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskningen, og så gøre livet lettere for forskerne. Den hedder mundret: forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og ændring af sundhedsloven. LVS har før lovens fremsættelse spurgt sine medlemsselskaber om problemerne med at gennemføre forskning af god kvalitet med de nuværende regler, og på den baggrund er det klart, at loven rummer en række markante forbedringer:

Regeringen har bebudet, at den i dette efterår vil komme med en sundhedsreform på niveau med dengang, man skabte de fem danske regioner. Det skal skabe større sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Intet er mere velkomment, men det er svært at se rationalet i, at et middel skulle være at lukke regionerne ned igen. Problemerne med manglende sammenhæng i det danske sundhedsvæsen skyldes ikke, at vi har et regionalt og et centralt niveau. Det skyldes nok nærmere, at der mangler sammenhæng i det, der foregår på de to niveauer og så, at vi har et primært sundhedsvæsen med åbenlyse svagheder.

I et samlet forskningspolitisk udspil understreger LVS vigtigheden af, at det offentlige bruger flere ressourcer på forskning i almindelighed og på den kliniske forskning i særdeleshed. Den er underprioriteret i Danmark, selv om det er den mest økonomisk effektive måde at opnå forbedringer i patientbehandlingen.

Lægefaglig ledelse af høj kvalitet skal fremme kvaliteten af patientbehandlingen og medvirke til at forbedre sundhedsvæsenet og dermed til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet. Lægefaglig ledelse skal udgøre en attraktiv karrieremulighed og være drivende kraft i sundhedsvæsenet. Lægefaglig ledelse skal have den kliniske, sundhedsfaglige og den forskningsmæssige udvikling som mål og ikke være underlagt teknisk administrativ ledelse:

Lægevidenskabelige Selskaber har trukket sig ud af Det fælles Sundhedstelt på Folkemødet 2018. Det betyder ikke, at LVS har droppet årets medieevent. Vi er til stede med formandsskabet på Folkemødet, og LVS' formand medvirker ved en stribe debatter både torsdag, fredag og lørdag. Se oversigten her:

Efter vedtagelsen ved 3. behandlingen i Folketinget har Danmark ved lov etableret et nationalt genomcenter. Det er over et halvt år forsinket på grund af en kompleks politisk proces, men nu er rammerne lagt, og der skal nu ske en konkret udformning af centret, der er etableret under sundheds- og ældreministeriet.

Den næste bølge af patientinddragelse gælder forskningsprojekter, men de færreste forskere har erfaring i, hvordan det gribes an i praksis. LVS og vidensdelingsprojektet ”Patienten som partner i dansk sundhedsforskning”, SDU, tilbyder derfor i juni kurser eller seminarer i Aarhus og København.

Antallet af praktiserende læger i Danmark er nu nede på 3400, mens der er kommet flere tusinde nye læger på sygehusene. Hvis vi ikke gør noget ekstraordinært indtil de nye store årgange kommer ud i klinikken, risikerer vi sammenbrud i sundhedsvæsenet flere steder i landet, skriver alm. praktiserende læge Gunver Lillevang, medlem af PLOs bestyrelse, alm. praktiserende læge Roar Maagaard, medlem af LVS' bestyrelse, og Henrik Ullum, formand for LVS, i Jyllands Postens kronik 27. april

Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter og sundhedsdekanerne fra de fire universiteter tager i en kronik i Politiken til genmæle over for den polemiske debat, der har været omkring oprettelsen af et nationale genomcenter. Lægernes og patienternes store organisationer står sammen med forsknings- og undervisningsmiljøerne bag det politiske forlig, der skal sætte gang i udviklingen af personlig medicin i Danmark:

Samarbejdet med patienterne og uddannelse af sundhedsvæsenets medarbejdere til arbejdet med personlig medicin er en stor udfordring, som vi skal igang med at løse nu, lyder det fra læger, patienter og universiteter:

I dag fremsættes med nogle måneders forsinkelse lovforslaget om etablering af et dansk nationalt genomcenter. Det ledsages af en bred politisk aftale om centret og reglerne for anvendelse af sundhedsdata til videnskabelige forsøg, hvor der anvendes genomsekventering eller andre genetiske analyser. Kun Enhedslisten står uden for det politiske forlig.

Professor Hans Erik Bøtker, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, fik på LVS' årsmøde den store pris, Marie og August Krogh Prisen, på 1,5 mio. kroner, hvor 250.000 er personligt og 1.250.000 kroner er til forskning. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden efter indstilling fra bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber og er en af de fornemste forskerpriser, der uddeles i Danmark:

Vi skal finde fornuftige løsninger omkring lægers arbejde for Medicinrådet, så vi ikke igen lander i en catch 22 situation, men paradokserne stikker dybt:

Nationale kliniske retningslinjer er en beskrivelse af den fagligt bedste behandling, som vi i Danmark kan give af en bestemt lidelse. Det er centralt for at sikre en høj ensartet kvalitet:

Den lægelige videreuddannelse skal sikre lægen en uddannelse, der kvalificerer til autorisation som speciallæge i et af de 38 specialer i det danske sundhedsvæsen. Uddannelsen skal gøre lægen i stand til at virke på speciallægeniveau på det højeste internationale niveau til gavn for befolkningen:

Det er en integreret del af lægegerningen at samarbejde med den industri, der fremstiller vores nye lægemidler og medicinske udstyr og i øvrigt andre tredjeparter i samfundet. Men det skal ske med fuld åbenhed i forhold til det omgivende samfund:

Sundheden er vores vigtigste forskningsområde, og det er ganske enkelt ikke muligt at fastholde Danmarks førerposition på den kliniske forskning, uden at vi bruger en større del af vores nationale velstand på forskningen:

Indlæg af LVS formand Henrik Ullum om baggrunden for et dansk vælge klogt initiativ

Der er ikke lighedstegn mellem at erklære sig inhabil og have forbryderiske hensigter. Tværtimod, så er en erklæring om inhabilitet udtryk for høj faglig integritet og et adelmærke i vores demokratiske samfund, siger LVS formand Henrik Ullum i dette indlæg

Alle læger, der har med patienter at gøre, oplever situationer, hvor de må spørge sig selv, om denne undersøgelse, prøve eller behandling virkelig var nødvendig. Vi kender ikke omfanget, men vi kender en række af årsagerne, og vi mener, at en del af løsningen kan være et dansk ”Vælg Klogt” program. Inspirationen kommer fra USA og England, der har gennemført såkaldte Choosing Wisely programmer.