Ny teknologi skal finde de patienter med størst behov, ikke sygeliggøre alle

Derved har vi fået startet en falsk myte om, at udviklingen af fremtidens såkaldte præcisionsmedicin eller datadrevet behandling vil sygeliggøre store dele af befolkningen og føre til massiv overbehandling. En myte, der allerede dyrkes af modstanderne af de store screeningprogrammer. En falsk myte, fordi datadrevet behandling netop skal hjælpe til at finde de store grupper af raske, der ikke behøver behandling, så vi kan koncentrere os om de syge eller de med høj sygdomsrisiko.

For øjeblikket tager eksempelvis op mod en halv million danskere statiner mod hjerte-kar problemer, og vi mener, at kun omkring hver tiende for alvor har nytte af det. Det ville være en stort fremskridt, hvis vi kunne identificere de ni ud af ti, der kunne lade pillerne stå på hylden. Samtidig ville det stadig være et stort fremskridt for patienterne og for samfundet, hvis vi mere præcist kunne måle risikoen for, at mennesker udvikler bestemte sygdomme, så vi kan forebygge og behandle i tide, uden at sygeliggøre hele befolkningen.  

Screening foregår i dag typisk efter en ”one size fits all” model, hvor alle uanset livsstil, familiehistorik og genetisk disposition gennemgår de samme screeningsprocedurer. Ulempen er, at der skal laves mange screeninger for reelt at finde og forebygge sygdomme tidligt. Det betyder, at samfundet bruger store ressourcer, og at mange mennesker får falsk positive svar med risiko for sygdomsangst. Alle kvinder mellem 50 og 69 får hvert andet år tilbudt mammografi, men kun hver ottende udvikler brystkræft. Det ville da være en gave, hvis ny teknologi kunne frikende de ufatteligt mange kvinder, som ikke er i risikozonen.

Hvis man relativt simpelt kunne måle hvert enkelt individs risiko ville det helt ændre vores håndtering af mange af de store folkesygdomme. Grundprincippet er altså, at man først foretager en risikovurdering ved hjælp af genetik og andre data og derefter tilpasser screeningen for bestemte sygdomme til præcis den risiko, som hver enkelt har. De med meget lav risiko behøver ikke flere undersøgelser, mens mellemgruppen får tilbudt et standardprogram. Højrisikogruppen kan få tilbudt risikoreducerende behandling og intensiv overvågning med hyppige undersøgelser. Vi tror, at denne form for præcisions screening kan gøre eksisterende screeningsprogrammer mere effektive og muliggøre programmer, der hidtil er blevet afvist. Vi kan gøre det billigere med færre ulemper som f.eks. falsk positive svar.

Men det kræver evidens, og den er vi i Danmark klædt ualmindeligt godt på til at skaffe. Vi har allerede store screeningsprogrammer, som har bred opbakning i befolkningen, og vi har sundhedsregistre, der er blandt verdens bedste. Derfor er det oplagt, at vi afsætter ressourcer til at teste virkningen af præcisionsmedicin for effektiviteten af screeninger næste gang, der igangsættes nye nationale screeningsprogrammer. Der er store perspektiver i at koncentrere sundhedsvæsenets ressourcer om de reelt syge og sygdomstruede og lade de raske, der er den store majoritet af befolkningen, være i fred.

Det kræver store undersøgelser at teste præcis screening, men i Danmark vil vi kunne producere den nødvendige evidens af meget høj kvalitet til en brøkdel af det, det ville koste i andre lande. Vi håber derfor at sundhedsvæsen, politikere og fonde vil være opmærksomme på de oplagte potentialer i personlig forebyggelse, når de fremover tager stilling til hvad de knappe ressourcer skal gå til. Danmark har potentiale til en førerposition på dette område.

Stig Egil Bojesen, professor, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital og Henrik Ullum, professor, formand for Lægevidenskabelige Selskaber