En ærgerlig onsdag for sundhedsvæsenet og danskerne

Det handler om hvor mange speciallæger, der skal uddannes. Der bør udbydes 1.250 hoveduddannelsesstillinger om året i de næste fire år, viser en opgørelse foretaget af Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningen, hvis sundhedsvæsenet skal holde bare nogenlunde trit med det stigende antal patienter og samfundets forventninger til en behandling på højeste niveau. Alligevel insisterer Sundhedsstyrelsen på, at 1.041 må være nok, og det er dette tal, som onsdag bliver cementeret i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

»Det er i sig selv kritisabelt at udelukke 209 læger fra hver årgang i at blive speciallæger. Samfundet investerer i forvejen betydelige summer i at uddanne medicinske kandidater, og det giver ikke mening at forhindre en så stor del i at blive specialister. Hverken for den enkelte læges ambition om at hjælpe patienterne med den størst mulige faglighed eller når man tænker på det store og stigende behov, der er for speciallæger i alle dele af det danske sundhedsvæsen,« siger Susanne Axelsen.

Tre forhold går igen

Hvis man dykker ned i tre meget forskellige specialer er der tre forhold, som går igen: Der kommer mærkbart flere patienter, kompleksiteten i behandlingen stiger gevaldigt, og en markant andel af lægerne nærmer sig pensionsalderen.

Det gælder således psykiatrien, hvor lægerne i gennemsnit er 59 år – næsten en tredjedel er over 65 år – og hvor antallet af patienter er vokset kraftigt i en længere årrække. På blot fire år frem til 2016 steg antallet af voksne patienter på de psykiatriske hospitaler med knap 30 pct., mens antallet af hoveduddannelsesforløb lå stabilt. I de senere år er der også kommet flere patienter i børne- og ungdomspsykiatrien.

I en tid med stor offentlig bevågenhed kan det derfor virke paradoksalt, at psykiatriens allersygeste får en utilstrækkelig behandling. Men der er ikke overskud til andet, påpeger psykiaterne.

»Lige nu går det ud over de mest syge, dem der ikke har indsigt i egen sygdom og ikke kan møde op. Dem giver vi ikke et særligt godt tilbud,« siger Rasmus Handest, medlem af bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab.

»Vi har haft en kæmpe stigning i antallet af patienter og får flere og flere opgaver. Det er et tyndt lag smør, der smøres endnu tyndere ud. Derfor rykker seks ekstra H-stillinger ikke på noget som helst. Det tangerer det ligegyldige,« siger Handest, som kalder de senere års ekstra bevillinger til psykiatrien for »dråber i havet«. 

 Specialet har behov for 26 ekstra hoveduddannelsesstillinger oven i de nuværende 54, men Sundhedsstyrelsen mener, at seks må være nok. Og ingen ekstra til børne- og ungdomspsykiatrien.

Et beskedent krav

Også lungemedicinerne indenfor intern medicin udfordres af alder. Ikke blot i lægernes egne rækker, men i samfundet som helhed. Den stigende levealder og aktivitet blandt de ældre giver flere tilfælde af KOL, lungefibrose og lungecancer. Samtidig bliver specialet mere centralt og leverer specialister til en række naboområder. Eksempelvis til akutmodtagelserne, hvor respiratoriske problemer er årsag til op mod en fjerdedel af indlæggelserne, og til det nødlidende allergologiske område.

Samtidig er det lungemedicinske område dårligere normeret end i vores nabolande. Sundhedsstyrelsen vil øget antallet af H-stillinger fra 17 til 19. Specialet ønsker 21.

»25 pct. flere H-stillinger er et beskedent krav. Trods coronaen bør Sundhedsstyrelsen bruge flere kræfter på at gøre mere for dette område,« siger Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

Geriatere i central rolle

Geriaterne har mulighed for at stå centralt i den reformering af sundhedsvæsenet, som har ulmet i en rum tid, nemlig ønsket om at styrke den nære, sammenhængende indsats for ikke mindst de ældre patienter, som alt for ofte frister en yoyo-skæbne mellem hospitalernes forskellige afdelinger og mellem sygehus og kommune.

Det vil kræve flere geriater bare at holde standarden på kerneopgaven, og en indsats på specialistniveau i samarbejde med alle landets 98 kommuner vil selvsagt kræver ekstra. Der er behov for 35 hoveduddannelsesstillinger, men styrelsen holder fast i blot 18.

»Vil samfundet have samme høje behandlingsniveau for ældre som for alle andre? Så kræver det flere geriatere,« siger Jens-Ulrik Rosholm, næstformand i Dansk Selskab for Geriatri.

»Der er et ønske om en langt mere omfattende behandling af ældre uden for sygehusene, og hvis det skal udføres på speciallægeniveau, så er det nødvendigt at uddanne flere,« siger Rosholm, der også peger på, at det i flere sammenhænge forsøges at gøre geriatere til ankermænd i patienternes vej i behandlingssystemet. En logisk og god indretning for patienter, men også noget der kræver flere geriatere.

Heunicke kaldt i samråd

Dimensioneringen af speciallægeuddannelsen afgøres i første omgang på mødet onsdag i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Men Sundhedsstyrelsens skrabede udspil, der altså hvert år vil efterlade 209 læger uden en speciallægeuddannelse, vækker opsigt på Christiansborg efter års politisk pres for at uddanne flere speciallæger. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er således kaldt i samråd af sundhedspolitisk ordfører Per Larsen (Kons.). Samrådet afvikles 8. april kl. 15 og kan følges live på Folketingets hjemmeside.