Nyhed

Den digitale kløft ligner mere en schweizerost

Med patienter, der tumler rundt på grund af uens dataregistrering, vitale corona-data, der behandles håndholdt på grund af mangel på en national datamodel og universiteter, der uddanner læger til fortidens sundhedsvæsen, blev der tegnet et billede af et digitalt sundhedsvæsen, der ikke er noget at prale af. Selv om Danmark stadig er en digital førernation.

panel hos digital sundhed 2020

Et blandt flere stærke ekspertpaneler: Søren Brunak, Københavns Universitet, Jakob Bardram, DTU, og Jens Winther Jensen, RKKP.

Det var et billede, der blev tegnet på det tredje møde, ”Den digitale kløft ”, i LVS’ møderække Digital Sundhed 2020, der blev holdt i IDA-mødecenter i København 24. september. Det var en række centrale spillere i den digitale udvikling, der var til stede, og det skal retfærdigvis siges, at de fik slået bro over den digitale kløft, forstået som en uoverstigelig afstand mellem elite og befolkning. Der er ingen, der ønsker at blive efterladt på den analoge side. Den digitale kløft ligner mere en schweizerost, der som bekendt er fuld af huller, og der er god plads til forbedring.

Vi glemmer at implementere i bund

Projektleder Mette Maria Skjøth, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitets Hospital, fik sat voodoo nålen i et af de ømmeste punkter, nemlig sundhedsvæsenet manglende lyst eller evne til at implementere i bund, når et digitalt projekt bliver sat i værk. Man går ikke hele vejen og ikke alle steder, og det efterlader patienter fortumlede i nogle usammenhængende forløb.

En fælles datamodel for sundhedsdata

Jens Winther Jensen, direktør i Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram, RKKP, beskrev med udgangspunkt i corona krisen, hvordan manglen på en fælles dansk datamodel betyder, at indsamlingen og behandlingen af de daglige corona data foregår fuldstændig håndholdt. Det betyder også, at adgangen til tidstro data halter alvorligt, og at systemer helt grundlæggende ikke kan tale sammen, hverken på tværs af landet, på tværs af sektorer eller på tværs af afdelinger.

Lægen i den digitale tidsalder

Et af de største huller i schweizerosten er sundhedsuddannelserne, som halter ganske gevaldigt efter den digitale udvikling, og derfor ofte overlader det til ildsjæle at lave digital revolution. Det gælder i udpræget grad lægeuddannelsen, som ikke er blevet revideret de sidste 12 år, og derfor slet ikke er ankommet til den digitale tidsalder. Det skal der gøres noget ved, konstaterede LVS’ uddannelses- ekspert lektor Bente Vigh Malling, Aarhus Universitet:

Den digitale uddannelseskløft

Andreas Pihl, læge, medforfatter til ”Doktor Hansen har set sin sidste patient” og nu Medical Adviser i Omhu under Leo Ventures, trådte speederen helt i bund i kritikken af lægeuddannelsen og vores håndtering af bl.a. det mylder af sundhedsapps, der vælter ind over os. Hans påstand var, at der endnu ikke er en lægeuddannelse i dette land, hvor man er i stand til at stave til AI eller kunstig intelligens:

Den digitale diamant

Det kunne lektor Bent Petersen, GLOBE Institute, Københavns Universitet SUND, tilbagevise, men kun med det yderste af neglene. KU SUND har netop igangsat en tre-årig strategi for en digital transformation af uddannelserne på Københavns Universitet med særlig vægt på medicinstudiet, kendt som ”den digitale diamant”:           

 

Mellem flob og fobi

Sygeplejerskernes fokus på den digitale revolution er mere rettet mod innovation end teknologi, og sygeplejerskernes næstformand Dorthe Boe Danbjørg beklagede de kløfter, som ofte bliver gravet mellem de teknologi begejstrede og de teknologi forskrækkede, men også at der har været en tendens til, at myndigheder og politikere har oversolgt, hvad de nye teknologier har kunnet gøre for tilværelsen i klinikken:

Evidens versus følelser

Dorthe Boe Danbjørg rettede i sit indlæg også en kritik imod, at der gøres for lidt for at sikre evidensen eller sikre, at teknologien er anstrengelserne eller pengene værd, før den bliver sluppet løs. Andreas Pihl mente, at den uendelige række af flueben, der skal sættes ved nye teknologiske gennembrud er medvirkende, at det tager 17 år før en ny behandling er ude i klinikken. Men spørgsmålet er, om det er følelser eller evidens, der er den største barriere for digitaliseringen?

De høje forventninger til digitaliseringen

Revisionsfirmat Deloitte har lavet en række undersøgelser af præcis disse aspekter. Den første udkom sidste år og var koncentreret om det engelske sundhedsvæsen: ”Closing the Digital Gap”. Baggrunden var en meget ambitiøs digital strategi fra det engelske sundhedsvæsen, der viste sig slet ikke at have klangbund ude på gulvet hos de ansatte, og Thor Hvidbak, Senior Manager fra Deloitte, fortalte, at det netop ofte er de høje forventninger, der er problemet.

Danmark er mest velforberedt til digitaliseringen

Deloitte har nu gentaget øvelsen med digitaliseringen af sundhedsvæsenet i seks andre europæiske lande, der iblandt Danmark. Undersøgelsen er gennemført i tiden op til corona udbruddet, men har fået de første bølger med. Deloitte vurderer selv i rapporten ”Digital transformation, Shaping the future of European healthcare”, at corona epidemien har sparket digitaliseringen mindst et årti frem:

Patienterne vil med over den digitale kløft

Den stigende tro på digitaliseringen og paratheden over for den digitale revolution går igen hos patienterne. Danske Patienter fik allerede i juni gennemført en undersøgelse af medlemmernes reaktion på, at de så pludseligt var blevet kastet ud i videokonsultationer og andre digitale løsninger. Den var helt overvejende positiv, og det er holdningen også fremadrettet, fortalte Danske Patienters nye formand Klaus Lunding, tidligere direktør for Gentofte Herlev Hospital:      

En smallere digital kløft

Patienterne taler bestemt ikke for døve øren. Danske Regioner lancerede midt under corona krisen en ny digital strategi eller vision for det digitale sundhedsvæsen i Danmark med det lidt intetsigende navn ”Sundhed for dig”. Men det signalerer, at det handler om patienten. Mette Lindstrøm, centerchef i Danske Regioners Center for Sundhedsinnovation, fortalte om brolægningen over den digitale kløft:

What's in it for me!

Søren Brunak, forskningsdirektør i Center for Protein Research, KU, opfordrede alle, der arbejder professionelt med digital sundhed til at påtage sig en pædagogisk opgave med at forklare, hvad den enkelte patient får ud af de nye teknologier her og nu og skrue ned for skåltalerne om de store perspektiver. Søren Brunak har selv været involveret i et projekt sammen med LVS bestyrelsesmedlem Anders Perner, Rigshospitalet, om en algoritme, der konkret skulle betyde, at flere kom levende ud fra indlæggelse på Intensiv:   

Byg broen fra begge sider..

DTU Health Tech, eller Institut for Sundhedsteknologi, er i dag det næststørste institut på Danmarks Tekniske Universitet med 480 ansatte og 400 videnskabelige medarbejdere. Det er kun lidt over et år gammelt, ligesom de fleste andre institutioner, som er nævnt her, og det står derved som symbol for udviklingen omkring digital sundhed, der er eksplosiv. Jakob Bartram, professor DTU, der også er leder af det strategiske partnerskab CACHET, Copenhagen Center for Health Technology, sagde, at vi skulle tage udgangspunkt i Storebæltsbroen:      

LVS september 2020

Tommy Østerlund

Projektleder Digital Sundhed 2020