Nyhed

Kom til årsmøde: Er sundhedsvæsenet med til at gøre ondt værre?

Vi har hørt om ulighed til hudløshed. På konference efter konference har den veluddannede elite endevendt begrebet og lovet sig selv at gøre noget ved det. Alligevel vokser og vokser uligheden i sundheden. Måske er sundhedsvæsenet ligefrem indrettet, så det vedligeholder eller endda øger uligheden?

Hvorfor – og hvordan kommer vi videre fra skåltalerne? Det undersøger vi på LVS’ årsmøde.

Dato: Onsdag 30. juni 2021.
Sted: IDA, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V. FYSISK MØDE FULDT BOOKET.
Det er gratis at følge årsmødet online - du skal blot melde dig til her under.

Tilmelding (online-deltagelse er gratis, tilmelding påkrævet. Ikke flere fysiske pladser)


PROGRAM

09.00 - 09.10    Velkomst, Susanne Axelsen, formand, LVS


09.10 - 09.35    Åbningstale, Ulla Astman (S), 1. næstformand, Danske Regioner


09.35 - 09.55    De nøgne kendsgerninger: Sådan står det til med uligheden

Annette Kjær Ersbøll, professor, Statens Institut for Folkesundhed, tager os igennem den nyeste viden.


09.55 - 10.20    Er læger gladere for nye maskiner end for patienterne?

Mads Koch Hansen, tidl. formand for Lægeforeningen og tidl. lægelig direktør, Sygehus Lillebælt, giver et bud på lægernes andel, når det handler om at fastholde ulighed i sundhed.


10.20 - 10.40    Den indbyggede ulighed

Helle Max Martin, antropolog, chefanalytiker, Vive:  Ulighed er ikke bare noget, patienterne kommer med, men en del af relationen mellem patient og læge/sundhedsprofessionelle.


10.40 - 11.15    Når det offentlige skal kommunikere

Hvorfor er det så svært at få budskaberne til at ramme plet? Diskussion mellem Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne Brandt, adm. direktør, Lungeforeningen, og Frits Bredal, kommunikationskonsulent, Region Sjælland, tidl. Dansk Selskab for Patientsikkerhed.


11.15 - 11.45    MARIE OG AUGUST KROGH PRISEN

Mads Krogsgaard Thomsen, CEO, Novo Nordisk Fonden, og Susanne Axelsen, formand, LVS, begrunder og overrækker prisen.


11.45 - 12.30 FROKOST


12.30 - 12.50    Uligheden i strålekanonens skygge

Morten Høyer, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, betjener et stærkt specialiseret område – og har et klart blik på ulighed og komorbiditet.


12.50 - 13.10    Hvem tager egentlig bedst hånd om de ældre patienter?

Jens-Ulrik Rosholm, næstformand i Dansk Geriatrisk Selskab, vil gerne være de ældre patienters faste holdepunkt ud og ind af ‘systemet’. 


13.10 - 13.30 De utilpassede i sundhedsvæsenet

Anders Beich, speciallæge i almen medicin, formand for DSAM, om de særligt sårbar patienter, som altid kommer galt afsted i sundhedsvæsenet.


13.30 - 13.50    Hvordan kan min kræftknude vide, at jeg kun har gået fem år i skole?

Morten Sodemann, professor, OUH, SDU, om de skjulte barrierer og den høje specialisering, der giver suboptimale forhold på alle fronter.


13.50 - 14.10    Mine medlemmer holder uligheden ved lige

Torben Hollmann, sektorformand, FOA, fortæller om det svære i at bryde uligheden ude i første række.


14.10 - 14.30    Når de svageste får de ringeste tilbud

Julie Nordgaard Frederiksen, klinisk lektor, Region Hovedstadens Psykiatri, beretter fra psykiatriens forpost – de hjemløse. 


14.30 - 14.55 KAFFE


14.55 - 15.20    Hurdler og håb i Holbæk

Hvordan ser uligheden ud ‘på gulvet’ i en region med store trængsler og hvor kan man finde en vej frem? Yngste læge diskuterer med chefen på Holbæk Sygehus. Mød KBU-læge Sophie Sværke og Dan Brun Petersen, lægefaglig vicedirektør.


15.20 - 15.55    Paneldebat: Sådan knækker vi koden

Mød: Lise Müller, næstformand, SF, Per Larsen (kons.), sundhedsordfører, Folketinget, Torben Hollmann, sektorformand, FOA, Anders Perner, næstformand, LVS, Klaus Lunding, formand, Danske Patienter, Julie Nordgaard Frederiksen, klinisk lektor, Region Hovedstadens Psykiatri.


15.57 - 16.00    Tak for i dag, Susanne Axelsen

Tilmelding (online-deltagelse er gratis, tilmelding påkrævet. Ikke flere fysiske pladser)