I et samlet forskningspolitisk udspil understreger LVS vigtigheden af, at det offentlige bruger flere ressourcer på forskning i almindelighed og på den kliniske forskning i særdeleshed. Den er underprioriteret i Danmark, selv om det er den mest økonomisk effektive måde at opnå forbedringer i patientbehandlingen.
Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter og sundhedsdekanerne fra de fire universiteter tager i en kronik i Politiken til genmæle over for den polemiske debat, der har været omkring oprettelsen af et nationale genomcenter. Lægernes og patienternes store organisationer står sammen med forsknings- og undervisningsmiljøerne bag det politiske forlig, der skal sætte gang i udviklingen af personlig medicin i Danmark:
LVS’ årsmøde 24. januar 2020 havde fokus på den digitale revolution i sundhedssektoren. 2020 vil gå over i historien som året, hvor algoritmerne og den kunstige intelligens blev hverdag i klinikken. Der var en række præsentationer om emnet på LVS' årsmøde, ikke mindst fra key-note speakeren Stephen H Powis, Medical Director, NHS, der fortalte om det engelske sundhedsvæsens ambitiøse digitale strategi. De etiske problemer omkring den nye teknologi kom ikke overraskende til at fylde meget. En af Googles danske direktører var med, og det kom til at præge debatten. Men det største bifald på dagen fik den unge filosof Mads Vestergaard, der lige har udgivet bogen: Digital Totalitarisme. Se mere fra årsmødet og præsentationer her:
En vigtig brik i udviklingen af personlig medicin i Danmark er faldet på plads efter Novo Nordisk Fonden har bevilget en milliard kroner til Nationalt Genom Center. Bevillingen skal over de næste fire-fem år bruges til etableringen af centrets infrastruktur. LVS er en stærk støtte af udviklingen af personlig medicin, fordi perspektiverne i udviklingen af nye behandlinger er meget store.
Men det er også vigtigt for LVS, at udviklingen af personlig medicin ikke kun er koncentreret omkring genomet, men bredes ud til at se den hele patient, livs- og miljøbetingelser, og involverer alle de lægelige specialer. Læs mere i temaet:
Lægestanden har en kontrakt med samfundet om, at sundhedsdata skal bruges til en fortsat forbedring af de behandlinger, som vi i sundhedsvæsenet kan tilbyde patienterne. Samfundet gør det muligt via gennemtænkte og fornuftige regler for anvendelse af data, der også tager højde for den teknologiske udvikling.
LVS har derfor ment, at tiden var inde til at formulere en dataetisk politik og en slags "dataetisk lægeløfte" for forskningen. LVS har samtidig formuleret en række forventninger til det dataetiske råd, som regeringen har bebudet. Rådet skal håndtere dataetikken for både den offentlige og den private sektor, og ikke mindst skal rådet sørge for, at sundhedsdata ikke bliver opfattet som en handelsvare.
På LVS' konference Digital Sundhed 2021 på Christiansborg 22. september blev der fremsat og diskuteret et opsigtsvækkende forslag om, at Danmark har brug for et ministerium for digitalisering med en digitaliseringsminister i toppen. Det skal drive den digitale udvikling i Danmark, der er ved at sakke bagud i forhold til andre lande.
På sundhedsområdet var der bred enighed om, at der skal være et stærkere fokus på at sikre sammenhæng i de digitale løsninger, at der skal bruges flere ressourcer på at sikre evidensen og at det i alle faser skal komme patienterne til gode. Se videoklip fra konferencen her:
Det er helt urimelige påstande om konsekvenserne af et nationalt genomcenter, der bringes til torvs, skriver LVS formand Henrik Ullum i denne fælles kommentar med formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom:
