Nogle skarpe budskaber til den postfaktuelle læge
Lægestanden skal ikke synke hen i selvmedlidenhed eller forvente nogen dyb medfølelse over tabet af pladsen lige til venstre for Vorherre. Det var et gennemgående budskab i en række af indlæggene på LVS' årsmøde om den postfaktuelle læge. Vi skal lære at leve med patienter og en omverden, der stiller spørgsmål ved lægers autoritet. Det er internettets og de aldrende 68'ers epoke, og det kræver en rebootning af lægernes harddiske:
Tag en tudekiks, lød anbefalingen fra Henrik Ullum
LVS' egen formand, Henrik Ullum, var en af de, der var skarpest med budskabet om at tage en tudekiks. Referencen var bl.a. HPV-sagen, hvor lægerne for snart tre år siden meget markant oplevede starten på en proces, hvor unge piger og deres forældre vendte det døve øre og øje til lægernes autoritet, og lægerne tav. Var lægerne trådt tidligere frem og havde taget ansvar, var det aldrig gået så galt. Så lad være med at skyde på pressen, sagde Henrik Ullum.
Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, havde til anledningen iført sig (imaginært) sæk og aske. Evalueringen af HPV-sagen, her hvor den omsider er ved at vende, var erkendelsen af et stort svigt, også personligt. SST var overbevist om arguments kraft og bevisernes stilling.
Vi reagerede helt efter bogen ved at dynge endnu flere fakta op og anvende Big Data på 80 mio. vaccinationer rundt om i verden for at bevise, at de danske piger ikke var blevet syge af HPV-vaccinen. Men syge var de, og det var nok vores største svigt, sagde Søren Brostrøm. Vi ignorerede dem i stedet for at tage dem alvorligt og undersøge, hvad de fejlede.
The Søren Bostrøm Annual Golden Reward
Søren Brostrøm benyttede så lejligheden til at indstifte "The Søren Brostrøm Annual Golden Reward" til det videnskabelige selskab, der er årets bedste til at kommunikere. Hans budskab er, at det er monumentalt vigtigt, at eksperterne, lægerne, kommer ud af deres komfort zoner og deler deres viden med et større publikum, og gerne gør det på en måde, så det er til at forstå.
Varm mælk på Peter Geisling
Det var som at hælde varm mælk med honning ned i svælget på tv-lægen Peter Geisling, der leverede konferencens show-del. Hans budskab er, at lægerne og deres sundhedsprofessionelle kolleger er blevet i deres elitære elfenbenstårne og henvender sig til omverdenen som om vi stadig befandt os i Struenses tid (groft sagt) Lægelatinen dominerer stadig på såvel skiltningen som sprogbrugen i sundhedsvæsenet. Det er vi nødt til at lave om på og så bruge følelser til at fortælle om fakta.
Det var aldrig gået så galt med ovennævnte HPV-sag, hvis lægerne hurtigt var rykket ud med ofre for livmoderhalskræft visuelt i stedet for at komme med gennemsnitsbetragtninger om, at flere blev skånet for alvorlig sygdom end de, der fik bivirkninger af vaccinen.
Vi skal glemme de fine fornemmelser, og så skal vi komme ud af en anden komfort zone omkring medier, hvor psykiatere typisk er glade for at komme i Information, overlæger i Hellerup er trygge ved Berlingeren og yngre læger er begejstrerede for Politiken og Jyllands Posten. Men det rammer ikke målgruppen. Den er på andre medier. Og så er mængden af facts cirka omvendt proportional med omfanget af koncentration hos modtageren.
Det her handler om kulturel kognition ...
Brugen af fakta og mere fakta var et tema hos flere indlægsholdere, og budskabet var, at det virker ikke. Klemens Kappel, læge og filosof, professor, KU, sagde, at det postfaktuelle samfund er forsøgt forklaret med tre forskellige ting: der er deficit-forklaringen (folk er dumme og uoplyste) der er informationsteoretiske forklaringer (ændringer i mediebilledet) og der er, hvad der på godt dansk kaldes "kulturel kognition".
Klemens Kappel abonnerer på den sidste forklaring, der går ud på, at vi bruger vores trygge og veldefinerede verdensbillede til at afvise nyt som en trussel. Vi tager de dele af den massive mængde af evidens, der væltes ned over vores syndige hoveder, der passer med de opfattelser, vi allerede har skabt os om, hvordan verden hænger sammen, og afviser resten som intellektuelt tøjeri og hjernespind hos nogle smagsdommere.
HPV sagen og vaccine fornægtelse er et eksempel. Et andet er teorien om verdens skabelse og evolutionen. Det kræver vedholdenhed at lirke koden op til denne kulturelle kognition!
Et samfund, hvor følelser, fortællinger og spin kan betyde mere end viden. Fakta og forskningsresultater ignoreres, hvis de ikke passer til ens meninger, eget verdensbillede eller politiske dagsorden.
Professor David Budtz Pedersen, Aalborg Universitet, var på samme linje. At besvare faktaresistens med flere fakta flytter blot resistensen over fra kategorien soft core til hard core. Se Budtz Pedersens præsentation og debatindlæg her i temaet.
Morten Freil, direktør i Danske Patienter, talte om dikotomier, der ikke er noget postfaktuelt begreb, men alligevel et mediefænomen, hvor sol og vind skal deles lige mellem synspunkter, uanset vægten bag.
Hallo, der står 880.000 patienter bag synspunktet ...
Eksempelvis har Morten Freil været ude at argumentere for den positive brug af sundhedsdata til brug for udviklingen af nye behandlinger for hans omkring 880.000 medlemmer. Mod dette har talt en "Facebook-gruppe", koncentreret omkring "Patientdataforeningen", der består af en gruppe praktiserende læger. Sidstnævnte har fået samme eller mere vægt end Danske Patienter.
Afslutningsvis nogle betragtninger fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der sådan set åbnede dagen om den postfaktuelle læge.
En fascination af mulighederne for misbrug ...
Hun benyttede lejligheden til bl.a. at angribe debatten om brugen af netop sundhedsdata for, om ikke at være postfaktuel, så dog være styret af manglen på fakta. Det er karikeret, at det kun handler og myter og om risikoen for misbrug i stedet for det positive potentiale for patienterne, sagde sundhedsministeren.