Sundhedsforskningen i Danmark

Sundheden er vores vigtigste forskningsområde og et kerneområde i sikringen af fremtidens danske velfærdssamfund. LVS finder derfor, at det er yderst positivt, at der nu igen sker en forøgelse af de offentlige bevillinger til forskningen, efter der i en årrække er sket besparelser over en bred kam, mens de lande, som vi konkurrerer med, har investeret massivt. Vi ser frem til, at bevillingerne hurtigt kommer tilbage på et niveau, der kan sikre Danmarks position som førende forskernation.  

Det er forventningen hos LVS, at den frie forskning i særlig grad bliver tilgodeset i forbindelse med de øgede bevillinger, fordi det traditionelt leverer de banebrydende idéer og de afgørende gennembrud, også på sundhedsområdet. Det er ganske enkelt ikke muligt at fastholde Danmarks førerposition på den kliniske forskning, uden at vi bruger en større del af vores nationale velstand på forskningen.

Det er kun på grund af private investeringer og kreativ omgang med tallene, at Danmark hævder at have levet op til Barcelona-målet om at investere tre procent af nationalindkomsten i forskning og innovation, én pct. fra det offentlige og to pct. fra det private.

Det er i denne forbindelse et selvstændigt problem, at vi endnu ikke i Danmark har været i stand til at udfolde den nationale strategi for udvikling af præcisionsmedicin eller personlig medicin, PME, der har potentiale til at blive den næste medicinske revolution. PME er medicin, der ved hjælp af sundhedsdata og genteknologi kan målrettes den enkelte og derved har et stort behandlingspotentiale. Danmark har en unik mulighed for at blive en førernation på området grund af vores enestående sundhedsregistre.

LVS ser det som et eksempel, hvor samfundet bedre burde udnytte potentialet i et privat offentligt samarbejde, og der er generelt brug for, at privat-offentligt samarbejde om forskning bliver styrket. Det gælder ikke mindst for den kliniske forskning. Den mistænkeliggørelse, der finder sted af læger, der samarbejder med industrien, er kommet ud af proportioner.

Det er en del af lægegerningen at samarbejde med industrien om udvikling og afprøvning af nye lægemidler og metoder, og det bliver efterspurgt af samfundet. Læger må så sørge for, at der er fuldstændig synlighed om, hvem der finansierer deres forskning og at deres habilitet er i orden, når de fungerer som rådgivere i det offentlige.   

Sundhedsforskningen er så helt central for det danske samfund, fordi den for det første er forudsætningen for, at vi fortsat kan levere bedre behandlinger til patienterne i det danske sundhedsvæsen. For det andet er det fødelinjen for udviklingen af de lægemidler og den sundhedsteknologi, hvor Danmark på grund af stærke forskningsmiljøer har tilkæmpet sig en unik styrkeposition, og det er i dag en væsentlig del af forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan finansiere det danske velfærdssamfund.

Lægevidenskabelige Selskaber december 2017