Nyheder

LVS, Danske Patienter og Danske Regioner lancerer i fællesskab et dansk vælg klogt projekt, der skal finde og forhåbentlig eliminere procedurer, tests og behandlinger i sundhedsvæsenet, der er overflødige eller ligefrem skadelige for patienterne. Danske Regioner betaler, LVS leder, og Danske Patienter har formandsskabet i projektet, der skal løbe over tre år. Udenlandske erfaringer tyder på, at så meget som hver femte handling i sundhedsvæsenet er meningsløs, og det kan flytte betydelige ressourcer til områder, hvor der i dag mangler penge.

Fra nytår er det blevet lettere for forskere at få adgang til data fra relevante patientjournaler. Det sker efter lang tids pres fra læge- og patientorganisationer, her i blandt LVS, der blandt sine medlemmer har oplevet store frustrationer over en kompleks og bureaukratisk proces med at hente vigtige data fra journaler til forskning i udviklingen af nye behandlinger.

Danske Regioners udspil til et kommende behandlingsråd er langt hen ad vejen ganske fornuftigt, og med den erklærede målsætning om, at det skal medvirke til at skaffe os mere sundhed for pengene, og at vægten skal lægges på faglighed og uafhængighed af det politiske niveau, kunne det være så godt. Men i den nuværende udformning er der ikke sammenhæng mellem indhold og målsætning.

Lægevidenskabelige Selskaber har fuldt program til årsmødet den 24. januar 2020, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke har sagt ja til at holde åbningstalen. Årsmødets tema er den digitale sundhedsrevolution:

LVS mener, at tiden er inde til at nedsætte en ny speciallægekommission, der kan foretage en grundig vurdering af lægers videreuddannelse, specialestruktur, uddannelsens indhold, sammensætning og gennemførelse og også se på nye karriereveje samt fleksibilitet i uddannelsen. Det konkluderer LVS i et nyt politikpapir om lægers uddannelse.

Repræsentantskabet i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, valgte torsdag læge Ida Donkin, 33, til nyt medlem af LVS’ bestyrelse. Hun bliver herved det yngste medlem nogensinde, der indtræder i den daglige ledelse af Lægevidenskabelige Selskaber, der er paraply for 125 videnskabelige selskaber med over 26.000 medlemmer.

Weekendavisen bragte for nylig en artikel med overskriften ”De sidste raske”. Det refererede til, at et amerikansk studie, P100-studiet, havde indsamlet så mange informationer om patienterne, at ikke én gik fri for at være i en form for sygdomsrisiko. Det spillede på den gamle lægevits om, at en rask person er et menneske, der ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt grundigt.

Et behandlingsråd er blandt de få konkrete ting på sundhedsområdet, som den nye regering har lovet i sit forståelsespapir. Det ser vi frem til i de faglige miljøer, skriver LVS' formand Henrik Ullum i dette indlæg, der også har været bragt i Dagens Medicin. Et behandlingsråd vil være en del af overlevelsesstrategien for fremtidens danske sundhedsvæsen, men tænk jer nu godt om. Der er mange modeller, når vi ser os om i verden, og en simpel udvidelse af Medicinrådet er ikke svaret. Det har det offentliges analysecentrer VIVE allerede påpeget. Danskerne fortjener en robust model, og det er politikerne selv, som får mest brug for den rådgivning, som et toptunet behandlingsråd kan levere.

Nationalt Genom Center, NGC, er en afgørende brik i fremtidens bestræbelser på at skaffe bedre og mere personlige behandlinger til danskerne. Så enkelt kan det egentlig siges. Hvis vi ikke har et nationalt program for udviklingen af personlig medicin, skal vi om få år til udlandet for at købe den viden og de behandlinger, som danskerne efterspørger. Men NGC, som det er etableret nu, kan ikke stå alene. Det er en start, som vi hurtigt skal bruge til at komme videre.

Vi læger er blevet forsigtige med at anprise teknologiske gennembrud, fordi de ofte er blevet oversolgt i utide. Men den digitale revolution inden for sundhed, vi ser udfolde sig for øjeblikket, er reel. Den vil få store positive konsekvenser for patienterne, for lægerollen og for organiseringen af sundhedsvæsenet, og det kræver forandringer.

LVS var i år repræsenteret på Folkemødet med formand Henrik Ullum og næstformand Susanne Axelsen. Vi deltog i en række debatter, der var koncentreret omkring lighed og prioritering, evidens, brug af sundhedsdata og genomisk medicin. Revolutionen omkring brugen af kunstig intelligens fyldte meget, men gennem mange debatter var i år en grøn tråd: udfordringen fra klimaforandringerne.

I et indlæg i Ugeskrift for Læger opfordrer LVS lægerne til at komme tilbage i det kvalitetsarbejde, som mange har forladt på grund af frustrationer med den nuværende indsats. For mange har det ikke klinisk relevans, og det har fået andre faggrupper til at rykke ind i det tomrum, som lægerne har efterladt. Men det er nye tider og tid til at komme tilbage siger LVS.

Vi bruger årligt over 50 mia. kroner på alt fra medicin til CT scannere til behandlinger i sundhedsvæsenet. Men vi bruger næsten ingenting på at undersøge kvaliteten af det, som kommer ud af denne kæmpeinvestering. Derfor har vi brug for et behandlingsråd, der kan hjælpe med at få mest sundhed for pengene og hindre, at vi bliver løbet over ende af den bølge af nye lægemidler og højteknologiske behandlinger, som vælter ind over os. Det skal være et behandlingsråd, der er fleksibelt opbygget og har store muskler.

Danske Regioner har i dag meldt ud, at de vil bevilge 8,5 mio. kroner over tre år til gennemførelsen af et dansk Vælg Klogt program. Formålet med bevillingen er at støtte et projekt, der skal definere ting, vi skal holde op med at gøre. Det vil sige at reducere procedurer, tests og behandlinger, der er overflødige eller direkte skadelige for patienten. Den konkrete udformning af projektet vil blive forhandlet i de kommende uger:

LVS og Danske Patienter er enige om, at et kommende behandlingsråd skal have en anderledes opbygning og fungere anderledes end det nuværende medicinråd. Vi er også enige om, at et Vælg Klogt initiativ bør være en del af det behandlingsråd, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet. Udspillet fra vores to organisationer bringes på det elektroniske nyhedsbrev Altinget Sundhed:

Syv ud af ti danske læger kunne godt overveje at gå ind i en lederstilling viser en undersøgelse, som LVS har lavet sammen med den ansete britiske professor Amanda H Goodall, Cass Business School, London. Men det kniber ofte med ansøgere, når der opslås stillinger som ledende overlæger på danske hospitaler. Undersøgelsen viser også, at det er en stærkt motiverende faktor for lægerne, hvis de bliver ledet af en højt kvalificeret kliniker. Imens griber "djøfficeringen" om sig i det danske sundhedsvæsen.

Det er dybt betænkeligt, at regeringen udsender et forslag til sundhedsreform på 144 sider, hvor forskningen er en fodnote på side 126, og kun som en reference til, at den offentlige forskning er basis for Danmarks Life Science industri. Det konstaterer LVS' formand Henrik Ullum på det elektroniske nyhedsbrev Altinget.