Læring af coronakrisen

corona virus lvs tema

Statsminister Mette Frederiksen kom midt under coronakrisens hedeste dage med en udtalelse, der bør huskes, når vi gør status over "miraklet i foråret 2020" og går videre med den reform af sundhedsvæsenet, som snart må komme. Det var på pressemødet den 14. april, hvor hun anpriste den indsats, som alle gjorde i den offentlige sektor for at tackle krisen. Så sagde hun:

"Mon ikke noget af det, der står tilbage efter det her, er, at engang i mellem er det meget godt, at man ikke skal spørge ti led, før man træffer beslutninger, fordi I kan faktisk ganske, ganske meget, når det er den sunde fornuft, der får lov til at råde".

Det er en god folkelig måde at sige det på, at utroligt meget kan lade sig gøre, når bureaukratiets snubletråde bliver klippet over. Det har vist sig, at der kan samarbejdes på tværs af faggrænser, specialer og sektorer, når det virkelig gælder. Det har vist sig, at der kan prioriteres og skaffes mere tid til patienterne, når det er den sunde fornuft, der får lov til at råde. Det har vist sig, at forskning kan sættes i gang smidigt og professionelt, når møllestenen bliver flyttet.

LVS har sat sig for at dokumentere nogle af de områder, vi skal have reformeret, når krisen har lagt sig og det store bureaukratiske system genetableres. Der er også tale om selvransagelse, fordi vi selv har været med til at etablere systemet. Men det kan ændres og gøres bedre, når det gælder: