Skal vi samle ledelse og faglighed igen?

Skal vi lære at elske vores djøffere, eller skal vi samle ledelse og faglighed i sundhedsvæsenet igen? Det var den brændende platform, som Lægevidenskabelige Selskaber skubbede ind i Nationalmuseets festsal på årsmødet 2019, der også markerede LVS’ 100 år. Svaret var både og, men med den helt klare og næsten videnskabeligt underbyggede konklusion: Det er lægerne, der skal tilbage i førersædet!

Mads Koch Hansen, Hele Westring Hvidmann m.fl.

Debat: Mads Koch Hansen, lægelig direktør Sygehus Lillebælt, Helene Westring Hvidman, formand Lægeforening Hovedstaden, Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen, Mickael Bech, professor Aarhus Universitet.

Det blev sagt og illustreret klarest  af Amanda H Goodall, Cass Business School, London, der forsker i Expert Leadership og kom til København med en overbevisende dokumentation: Why great doctors maske great leaders. Forskning fra en række vestlige lande viser, at de hospitaler, der bliver ledet af dygtige læger har de bedste resultater og de bedste medarbejdere.

Dette budskab blev underbygget i et videoindlæg fra en af vores egne ledelsesguruer; Christian Ørsted, af en af vores toplæger, Liselotte Højgaard, Rigshospitalet, tidligere direktør for Sygehus Lillebælt og årets leder, Dorthe Crüger og en række andre med forskellige nuancer. Øvrige indlægsholdere var Hele Westring Hvidman, formand Lægeforeningen Hovedstaden, Jesper Fisker, direktør Kræftens Bekæmpelse, Mads Koch Hansen, lægelige direktør Sygehus Lillebælt, Mickael Bech, professor Kronprins Frederiks center for Offentlige Ledelse og Thomas Senderovitz, direktør Lægemiddelstyrelsen. Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen, var ikke helt på linje og erklærede sin tilfredshed med djøfferne.

Til lejligheden havde LVS sammen med Amanda Goodall lavet en medlemsundersøgelse om danske lægers holdning til ledelse. Næsten 4.500 havde besvaret spørgeskemaet, og det afslørede, at syv ud af ti danske læger er positive over for at tage lederansvar. Der er håb forude.  

Debatten forløb i tre temaer:

1. Skal vi samle ledelse og faglighed igen? hvor oplægget kom fra professor Liselotte Højgaard, sammen med Jens Hillingsø, Dorthe Crüger og Jeanett Bauer.

2. Er der fordele ved lægelig ledelse? hvor oplægget blev leveret af Amanda H Goodall fra Cass Business School i London, og  garneret med et survey om emnet, sammen med Lars Østergaard, Jesper Fisker og Thomas Senderovitz.

3. Skal lægerne tilbage i førersædet? som jo var dagens 1000 dollar spørgsmål. Det blev styret af LVS formand Henrik Ullum med bl.a. Mads Koch Hansen, Sygehus Lillebælt, Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, Helene Westring Hvidman, Lægeforeningen Hovedstaden og Mickael Bech, Kronprins Frederiks center for Offentlig Ledelse, Aarhus.