Nyhed

For meget bureaukrati og for lidt nytte

Et kontrolbesøg i Næstved Kommune førte til påbud om at instruere alle medarbejdere i hvordan man tænder for en lommelygte. Brug dog sund fornuft i stedet, skriver LVS-formand Susanne Axelsen.

Hollmann

Efter et falduheld på en aftenvagt er Næstved Kommune blev påbudt at instruere 1.600 medarbejdere i at bruge en lommelygte. Og dokumentere, at alle er blevet undervist. – Foto fra video af undervisning i at tænde for lampen på en mobil

Af Susanne Axelsen
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Dagens tragikomiske indslag i sundhedsdebatten kommer fra Næstveds sundhedschef Torben Hollmann. Han skriver i Sundhedsmonitor om en stribe kontrolbesøg, som smager af for meget bureaukrati og for lidt nytte. Og viser i en video, hvordan han følger op på et krav om, at hans medarbejdere skal kunne… ja, skal kunne tænde for en lommelygte. Og at han skal dokumentere, at de er blevet instrueret i dette.

Jamen, altså.

Jeg er naturligvis helt enig i, at dokumentation og instrukser giver mening for omsorg, pleje, behandling og rehabilitering. Det er et vigtigt led i at holde og skabe kvalitet for borgerne.

Men det skal selvfølgelig være med omtanke og brug af sund fornuft.

Her er det vigtigt at få tænkt serviceloven og sundhedsloven sammen. Om de ligefrem skal eller kan fusioneres, må jurister se på. Som dagligdagen er nu, stjæler unødvendig dokumentation tid og ressourcer. Ikke ‘bare’ fra de sundhedsprofessionelle, men nok så meget fra den vigtigste part – borgerne/patienterne.

Brug hellere krudtet på at teste hverdagen – find ud af, hvad der virker, og fjern det, som ikke virker.

Et vigtigt signal til såvel robustheds- som sundhedsstrukturkommissionen.

Læs Torben Klitmøller Hollmanns indlæg og se videoen, hvor 350 ansatte instrueres i at tænde og slukke for lampen i deres mobil HER