Nyhed

Kvalitet skabes i hverdagen – følg Susanne Axelsens lægeliv

LVS-formand Susanne Axelsen har i den forløbne måned på de sociale medier givet et lille indblik i sit kliniske arbejde på Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital. Vi samler her alle kapitlerne til en beretning om, hvordan det er i hverdagen, at faglighed, videnskab og det rette menneskesyn skaber kvalitet.

Lægeliv 1

Arbejdsdagen begynder kl. 7.45 med morgenkonference. – Foto: Nicolai Döllner

Kapitel 1: 
En tryg fornemmelse fra morgenstunden

Min arbejdsdag begynder med et møde af den slags, som nærmest er syntesen af det danske sundhedsvæsen: Fagligt, fokuseret og med en dejlig kollegial stemning. Og så er det kort, blot femten minutter.

Det handler om morgenkonferencen, og den holder vi hver dag kl. 7.45 på Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital. 

Vores afdeling er stor. Vi er ca. 75 læger plus 24 medicinstuderende i semestermånederne. Ikke alle læger er til stede hver dag til morgenkonferencen. Mødet er vores eneste fælles krydspunkt, inden vi fordeler os ud i gynækologi og obstetrik og videre ud i vores subspecialer. Og derfor er det vigtigt for at sikre en god overlevering fra nattens hold, hvis nogle patienter har brug for ekstra opmærksomhed, og for at vi kan lære sammen.

Den gode stemning kulminerer med klapsalver 

Et fast punkt er nemlig et fem minutters oplæg, som vi holder på skift. Det kan være en sygehistorie, hvor en kollega fortæller om en patient, der har en hurtigt voksende polyp i vagina. Der er taget prøve af polyppen, der viser, at den er godartet. Skal polyppen fjernes på én gang ved operation eller lagvis, så vi kan se, hvor den har sit udspring? Oplægget illustreres med fotos og informationer fra faglitteraturen, og efter en god diskussion kommer vi i fællesskab frem til den rette løsning.

Den gode stemning kulminerer med klapsalver, og så går det ellers ud i afsnittene. Eller hjem i seng for dem, der har været her siden i går eftermiddag.

 

lægeliv 2

Kapitel 2:
Verdens bedste subspeciale

Jeg kan rigtig godt lide at operere. Det er meget forskelligt fra ambulatoriet, som jeg også holder meget af. Men på operationsstuen bliver det håndgribeligt, at vi hjælper patienterne med at forbedre deres livskvalitet. Ofte har deres hverdag længe været plaget af f.eks. inkontinens eller nedsynkning, de fleste har prøvet andre tiltag, og vi er nået til at operation kan hjælpe.

Vi opererer mandag og fredag i dagkirurgisk afsnit og hver anden onsdag på den “store” operationsgang på Aarhus Universitetshospital. Operationstyperne hos os er oftest operationer for nedsynkning hos kvinder, der er opereret flere gange før. Inkontinensoperationer kan være både førstegangs- eller flergangsoperationer. Vi udfører desuden mange højt specialiserede operationer, der f.eks. kan være komplikationer til urogynækologiske operationer foretaget på andre hospitaler.

Det luner at opleve patienternes tillid, og det er med til at bekræfte mig i, at jeg arbejder i verdens bedste subspeciale!

Tolv patienter kommer på operationslejerne i løbet af en dag i dagkirurgisk afsnit, fordelt på to overlæger med hvert sit dygtige operationsteam. Vi er ret gode til at forudsige, hvor lang tid hvert indgreb vil tage, og holder os derfor næsten altid inden for den tid, som er afsat fra kl. 08 til kl. 15.

Patienterne opereres i lokalbedøvelse. Nogle patienter er enormt bange og skal tages særligt hånd om, mens andre er med på noget sjov. Engang imellem kommer vi til at snakke privat på operationsstuen og undskylder selvfølgelig over for patienten. Heldigvis er reaktionen oftest, at hun er glad for at høre, at vi har det godt sammen. Og det har vi.

Det luner at opleve patienternes tillid, og det er med til at bekræfte mig i, at jeg arbejder i verdens bedste subspeciale!

 

Lægeliv 3

Kapitel 3:
Tour de Skejby

Stort hospital, store afstande. Sådan må det næsten være, og sådan er det blevet efter den store udbygning af Aarhus Universitetshospital. Der er f.eks. op mod en kilometer fra gynækologisk sengeafdeling til operationsgangene.

Det er nu klart at foretrække i forhold til i ‘gamle’ dage, hvor vi måtte vente længe på en kirurg nede fra Tage Hansens Gade i Aarhus’ midtby, hvis der f.eks. under en operation midt om natten var hul på en tarm og derfor brug for mave-tarm-kirurgisk assistance.

Heldigvis er hospitalet udstyret med en stor og opfindsom ‘vognpark’ til indendørs transport.

Det bliver en rød cykel fra afdelingen, hvis det skal gå hurtigt. Allerhelst foretrækker jeg dog at gå

På Kvindesygdomme og Fødsler har vi røde cykler, og rundt omkring på gangene finder man parkeringspladser med de særeste to- og trehjulede cykler og løbehjul med eller uden kurve foran eller bagpå. Dertil kommer de større, motoriserede portørbemandede køretøjer.

I ‘myldretiden’ skal man derfor huske at orientere sig i gadespejlene, når man skal rundt i et skarpt sving.

Jeg har aldrig brugt løbehjul – det er ikke lige mig. Jeg ville føle mig lidt mærkelig på sådan et. Så det bliver en rød cykel fra afdelingen, hvis det skal gå hurtigt. Allerhelst foretrækker jeg dog at gå.

 

Lægeliv 4

Kapitel 4:
Det er selve meningen med at være læge

Jeg tænder aldrig en computer, når jeg sidder sammen med en patient i ambulatoriet. Jeg synes, PC’en tager fokus væk fra samtalen med patienten og er unødvendig. I stedet går jeg systematisk igennem informationerne fra journalen, inden jeg skal møde patienten. Det tager kun to minutter ekstra og så bilder jeg mig ind, at det er godt at træne min hjerne for at modvirke demens.

Jeg er heldigvis god til at huske datoer, tidligere kontakter med sundhedsvæsenet og andre detaljer fra journal og medicinkort. Det bruger jeg som afsæt for min snak med patienterne i ambulatoriet.

Denne samtale vil jeg ikke undvære for noget i verden. Det er selve meningen med at være læge. Dette indblik – hvor kort det end er – i et andet menneskes liv, og den tillid man bliver mødt med. Det er meget givende.

Jeg går tilfreds hjem, når jeg har oplevet at have gjort en forskel

Samtalen kan være svær, hvis jeg fornemmer, at patienten og jeg ikke helt er på samme vej. Det er blevet nemmere med årene og erfaringen at skifte retning og trods alt få en god samtale. Der hjælper årene også, når man ved, hvad man skal sige rent fagligt.

Vi læger er dog jævnligt i tvivl, og det er helt okay. Så trækker vi en kollega ind i undersøgelsesrummet og lægger en plan sammen med patienten.

Det er godt at sparre, også med de unge kolleger under uddannelse. Det gør vi meget ud af, og det er en fornøjelse at se, hvor hurtigt de bliver dygtige.

På en dag i ambulatoriet kan jeg have kontakt med rigtig mange patienter, både mine egne og supervision af uddannelseslægerne. Og jeg går tilfreds hjem, når jeg har oplevet at have gjort en forskel. Når patienterne har fået opfyldt deres forventninger.

 

Lægeliv 5

Kapitel 5:
Madglæde og udskudte opgaver

Det er måske en uskik at arbejde hen over frokosten, men det er vi mange, der gør i sundhedsvæsenet. For mig fungerer det godt at kombinere min glæde for mad med at indhente nogle af de opgaver, som er blevet udskudt i løbet af formiddagen.

For mig fungerer det godt at kombinere min glæde for mad med at indhente nogle af de opgaver, som er blevet udskudt i løbet af formiddagen

Jeg får færdigskrevet mine journalnotater på de patienter, jeg har set i ambulatoriet, læst henvisninger fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger og andre hospitaler – og fordelt patienter på vores forskellige ambulatorier i urogynækologien.

Der er også tid til at ringe til patienter, som har kontaktet vores sekretær og bedt om en opringning. Det handler typisk om spørgsmål før eller efter en operation.

En sidste opgave er at lægge medicin ind i systemet til morgendagens operationspatienter, og så når jeg vist heller ikke mere i løbet af mine fire halve eller resterne fra gårsdagens aftensmad.

 

Lægeliv 6

Kapitel 6:
Dagens møde i specialet

Efter morgenens fælles konference fordeler vi os efter speciale. Alle teams og uddannelseslæger tilknyttet gynækologien mødes kl. 8.00 i Afsnit for Kvindesygdomme, hvor vi sammen med sygeplejerskerne gennemgår de indlagte patienter og dem, der er kommet ind akut, siden vi gik hjem i går.

Som speciallæger arbejder vi i enten gynækologi eller obstetrik i dagarbejdstiden. Vores uddannelseslæger har skiftevis skemalagt funktionstid i begge dele af vores speciale. Vi har læger, der uddanner sig til speciallæger i almen medicin, introduktions- og hoveduddannelseslæger i vores eget speciale gyn/obs.

I den gynækologiske del af huset har vi fire teams: Gyn-onkologisk team som varetager alle gynækologiske cancere; endo-temaet, som behandler endometriose; benignt team, som varetager godartede lidelser i livmoder og æggestokke, og mit eget urogynækologiske team, som tager sig af inkontinens for afføring og urin, nedsynkning af skedevægge og livmoder samt fødselsskader.

Det er guld værd at vende status, informationer fra døgnets vagthavende læger og sygeplejersker samt sparre med sine kolleger

Alle teams går stuegang på deres egne patienter, men det er guld værd at vende status, informationer fra døgnets vagthavende læger og sygeplejersker samt sparre med sine kolleger om, hvad der er den bedste behandling eller undersøgelse af patienten.

Det kan være en patient, som tre døgn tidligere er opereret for kræft ved en åben operation. Hun har flere konkurrerende sygdomme, som mange af vores patienter har, og er svær at få i gang. Hun er også temmelig overvægtig og klinisk er det svært at afgøre, om hun har mere ondt i maven end tilladeligt efter en stor operation. Da hun også har fået feber og påvirkede infektionstal, aftaler vi en CT-scanning i løbet af formiddagen. Vi husker hinanden på at følge op på resultatet ved konferencen i morgen, så vi alle kan lære af resultatet og forløbet.

 

Lægeliv 7

Kapitel 7:
Et højtspecialiseret team

Vi skiftes til at have brød med på det ugentlige møde i det urogynækologiske team på Aarhus Universitetshospital.  Vi er gerne samlet 10-15 sygeplejersker, læger, sekretærer og fysioterapeuter, og alle besidder en høj grad af specialisering inden for netop vores felt.

På mødet planlægger vi den kommende uge – er der f.eks. nok sygeplejersker på vagt til at køre tre parallelle ambulatorier alle dage? Ellers må vi omfordele.

Vi tager specifikke emner op. Det kan være løbende projekter, hvor vi f.eks. afprøver forskellige devices til at sætte op i skeden ved inkontinens. Der skal udarbejdes spørgeskemaer til patienterne og gøre status på projekterne.

Jeg er både glad for og stolt over Klinik for Bækkenbundslidelser

Det kan også være en gennemgang af Emento-appen, hvor videoinstrukser hjælper patienterne med at forberede sig til operation og få information om, hvad de kan forvente bagefter. Appen giver også patienterne mulighed for at chatte med teamet.

Eller praktiske forhold fra hverdagen, hvis der f.eks. er behov for ekstra fokus på afspritning for at undgå streptokokker.

Jeg er både glad for og stolt over Klinik for Bækkenbundslidelser. Vores klinik er den eneste af sin art, hvor patienter med behov for behandling af højt specialiserede lidelser går ind ad én indgang og bliver set af urolog, urogynækolog og mavetarmkirurg i et dagligt samarbejde.

 

Lægeliv 11

Kapitel 8:
Jeg kan slet ikke lade være

Jeg er ikke til brokkeri. Hvis man er utilfreds, så må man gøre noget ved det. Det er min drivkraft, og jeg kan slet ikke lade være med at engagere mig i udviklingen af lægefaget og sundhedssektoren, hvis jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel.

Det koster noget tid og knofedt, men det kommer tifold igen, når jeg oplever, at ting udvikler sig, gør en forskel og gør folk glade.

Et godt eksempel er Vælg Klog. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke havde hørt om de internationale Choosing Wisely-organisationer, da Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) for år tilbage overvejede at etablere en dansk udgave. Men jeg kunne godt se perspektiverne, og efter en længere rejse sammen med Danske Patienter har mit dygtige sekretariat sammen med klinikere og patienter nu udpeget en række undersøgelser og behandlinger, som bør undgås. Og arbejder ihærdigt videre. Det kommer til at gøre en forskel for mange patienter og fagfolk.

Jeg er bedst til at skubbe til processerne og få ting gjort. Det er også en slags innovation

Jeg er ikke en entreprenør med en masse ideer. Vi kan ikke alle opfinde noget stort og genialt. Jeg er bedst til at skubbe til processerne og få ting gjort. Det er også en slags innovation.

Processer har vi masser af i LVS, og vi skubber til udviklingen i en lang række udvalg, arbejdsgrupper og kommissioner. Faktisk flere og flere, og det er en fornøjelse, at så mange læger fra vores 125 medlemsselskaber investerer deres kundskaber og ideer som vores repræsentanter i disse sammenhænge. Oven i det har vi en dygtig og engageret bestyrelse og et lille og agilt sekretariat, og som formand og kliniker har jeg fornøjelsen af at have en stærk forsker, Anders Perner, ved min side som næstformand.

For mig handler det om at få indflydelse på kvaliteten i sundhedsvæsenet. Både når jeg deltager i de overordnede diskussioner i f.eks. Robusthedskommissionen og Life Science Rådet, og når jeg er i arbejdsgrupper, som udvikler vilkårene for f.eks. kliniske retningslinjer eller lægernes videreuddannelse.

Og det er en ekstra fornøjelse at arrangere den store kvalitetskonference i Aalborg sammen med RKKP og DACS. Tænk, at over 600 kolleger fra hele landet vælger at rive to dage ud af kalenderen og derefter drage hjem og forbedre indsatsen i sundhedsvæsenet.

 

Lægeliv 9

Kapitel 9
Min afhængighed

Der kan være lange dage, svære samtaler, ledelsesmæssige svære beslutninger, der skal træffes. Jeg kan være inviteret til at holde et oplæg over for mange mennesker eller – endnu sværere – at holde et oplæg overfor mennesker, jeg kender godt. 

Jeg skal måske holde en tale, hvor både indhold og ordvalg har stor betydning. Det er her min afhængighed kommer på banen. Min afhængighed af at løbe.

Jeg løber tidligt om morgenen og har gjort det i mange år. Mange tanker er faldet på plads og ideer opstået ude på landevejen. Det er en af mine ‘overlevelsesmekanismer’. 

Mange tanker er faldet på plads og ideer opstået ude på landevejen

Med alderen er leddene blevet slidte, og det har været nødvendigt at træne musklerne omkring de svage led. Så nu er jeg også blevet afhængig af udefitness, som om sommeren foregår ved vandet ud til Aarhusbugten og om vinteren på udendørsarealerne ved skolen i byen. 

Vi har en Facebookgruppe med omkring 250 tilmeldte, men som regel er det en lille, hård kerne der mødes lørdag, søndag og en hverdagseftermiddag i en times tid.

Det er en fornøjelse hver gang, Hilde, Stine og Rachel. Også for de gamle knæ.

Det er kvalitet i min hverdag.

Lægeliv 10