I FELTEN FOR LVS: »Det er egentlig en meget diplomatisk rolle«

Opgave for LVS: Suppleant i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning.

Baggrund: Speciallæge i radiologi, Rigshospitalet. Uddannelsesansvarlig overlæge, deltager i mange udvalg omkring uddannelse. Hovedkursusleder. Tidligere YL-tillidsrepræsentant.

Hvad kommer du med af viden?

»Jeg er vant til at være den rådgivende part i mange udvalg og kan se tingene fra forskellige sider. Min baggrund som radiolog gør, at jeg ved noget om de mange specialer, som vi servicerer. På min vagt i nat blev jeg f.eks. ringet op af en infektionsmediciner og en kardiolog, som begge var løbet tør for svar. Her kommer det til gavn, at vi radiologer kan koble vores brede viden.«

Hvad vil du gerne opnå?

»Først og fremmest vil jeg gerne bistå de enkelte specialespecifikke selskaber og formidle deres mål til Sundhedsstyrelsen. Jeg repræsenterer diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, pædiatri og hæmatologi, og jeg er ved at få klarlagt holdninger, som kan blive til argumenter over for styrelsen. På den måde ser jeg mig som et bindeled, ligesom da jeg var tillidsmand. Det er egentlig en meget diplomatisk rolle, hvor man med sin realitetssans skal få skabt et brugbart materiale.«

Hvordan har du det med ulønnet tillidshverv?

»Det er jeg vant til. Jeg ser det som en del af min funktion og synes, at det er spændende at hjælpe mit speciale bedst muligt. Det er vigtigt, at patienterne får nogle gode radiologer, også i fremtiden. Jeg har nok altid talt andres sag og sørget for, at tingene fungerer. Det er en samfundsforpligtelse, jeg gerne tager på mig.«

Hvordan finder du tid til det?

»Det ligger helt bestemt ud over min 37 timers arbejdsuge. Alene til det seneste møde brugte jeg to-tre dage af min friuge på at læse op på indholdet. Der burde helt klart være betaling for den slags arbejde, hvor man tager en for holdet. Opgaven hænger ofte på de samme enkeltpersoner, som finder interesse i opgaven, og hvis man ikke kan få betaling, så vil det være ok at få tid afsat i stedet. Jeg har heldigvis en god chef…«

Hvad ser du som den største udfordring på dit kliniske område?

»Vi mangler radiologer! Vi er allerede en flaskehals for mange specialer, hvilket f.eks. kan ses på kræftområdet, hvor vi ikke kan udrede inden for garantien. Og det bliver kun værre – en del radiologer går ud i det private, og mange går på pension inden for de næste fem år.

Vi skal have uddannet nogle flere, og heldigvis er der meget stor interesse blandt de unge læger for at søge både intro- og HU-stillinger.

Et stort problem er, at uddannelsen i høj grad er baseret på mesterlære, og når kolleger søger væk eller går på pension, er det sværere at få tid til at supervisere. På den måde bider problemerne sig selv i halen.«

Hvordan har du det med prioritering?

»Fint. Det er ofte en spændende proces, når man skal retænke og optimere. Jeg synes dog, at man skal passe på med at falde i den fælde, hvor man laver om bare for at lave om. Det koster mange ressourcer. Vi skal i stedet huske at beholde det, som rent faktisk fungerer.«