LVS' høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

LVS takker for muligheden for at afgive høringssvar.

LVS har følgende kommentarer:

Ad. § 2 stk. 1: Vedr. patienter, der har haft bopæl i Danmark i mere end 3 år:

• Hvem skal kontrollere, hvor længe en patient har boet i Danmark? Dette vil ikke nødvendigvis være lægen bekendt.
• Hvordan skal lægen agere i en situation, hvor lægen måtte skønne, at der skal deltage tolk – og patienten nægter, da de ikke vil/kan betale?
• Hvad stiller en praktiserende læger op i en situation, hvor lægen finder grund til indlæggelse/henvisning til hospital af en patient, som er omfattet af denne bestemmelse, men som måske ikke ønsker indlæggelse/henvisning på grund af tolkegebyret i forbindelse med hospitalskontakten? Hvordan forventes lægen at håndtere denne svært problematiske problemstilling?

Ad. § 2 stk. 3:

Lægerne kan i konsultationsøjeblikket blive nødt til at forholde sig til §2 stk. 3, og det kan give anledning til fortolkningsvanskeligheder:

• Hvem tager aktivt stilling til dette? Hvem bestemmer, om der skal være tolk? Det er et helt centralt element, som indebærer en potentiel risiko for fagligheden, læge-patient kontakten og patientsikkerheden.
• Hvordan har man mulighed for fx at afgøre, hvorvidt en patient hører til under fx §2 stk. 3 1)?
• Og hvor skal det dokumenteres?
• Er det en sundhedsfaglig oplysning, som kan skrives i journalen? Umiddelbart tolkes det således, at lægen pålægges en dokumentationsforpligtelse. Denne opgave vil eventuelt udløse diskussioner og kræve tid i en på forhånd tidspresset læge-patientkonsultation, og den tilfører ingen lægefaglig eller patientoplevet værdi.
• Hvordan forventes lægen, at informere patienterne om loven og dens implikationer, herunder at det kan true patientsikkerheden, at kommunikationen ikke sker på tilstrækkelige vilkår, såfremt patienten fravælger/ikke har mulighed for at betale en tolk?
• Gælder bekendtgørelsen f.eks. ved dialogsamtaler i forbindelse med klagesagsbehandling? Eller deltagelse i gruppeundervisning?

Ad. § 3:

• Vedr. tolkens kvalifikationer: Læger har ikke nogen mulighed for at vurdere tolkens kvalifikationer, og det er ikke hverken realistisk eller rimeligt at forvente noget sådant. LVS finder, at offentligt aflønnede tolkes kvalifikationer må sikres inden disse engageres til tolkning i sundhedsvæsnet.

Sammenfattende finder LVS, at der er en række uafklarede spørgsmål af lægeetisk karakter i forhold til såvel lægeløftet som sundhedslovgivningen m.fl., hvor lægen bliver stillet i en urimeligt vanskelig position i forhold til patienten.

Det er desuden kendt, at den tolkning, der finder sted af familiemedlemmer for familiemedlemmer ikke er hensigtsmæssig hverken i forhold til fortrolighed eller patientsikkerhed, og dette regelsæt gør ikke noget for at begrænse den form for tolkning i sundhedsvæsnet. Særligt udsatte grupper er blandt andre børn, som har særlige behov, hvad angår kommunikation samt særlige krav på beskyttelse - samt de svageste ældre patienter med multisygdom, som har stort behov for tydelighed i kontakterne med sundhedsvæsnet.

Der gøres desuden opmærksom på, at læger, der praktiserer i socialt udsatte områder med en høj antal af fremmedsprogede patienter, hvor sygeligheden endvidere er høj, vil opleve de her nævnte problemstillinger i meget høj grad, og de vil være meget tidskrævende i en situation, hvor der i forvejen er mangel praktiserende læger.

Både hvad angår primær sektoren og hospitalsvæsnet vil regelsættet medvirke til en øgning af den ulighed i sundhed, man i andre sammenhænge ønsker at bekæmpe.