Photo: lvs

Vælg Klogt

Det danske Vælg Klogt-program drives i et samarbejde mellem LVS og Danske Patienter med LVS-formand Susanne Axelsen som leder. Indtil videre er det Danske Regioner, som finansierer. Vælg Klogt udpeger overflødige tjek og behandlinger i sundhedsvæsenet, og det ambitiøse mål er at skubbe til en kulturændring, der gavner patienter, personale og pengepung.

LVS lancerer fra nytår 2020 sammen med Danske Patienter en dansk “vælg klogt kampagne”, der skal flytte ressourcer fra overflødig behandling til områder, hvor der er underbehandling.  Projektet bliver finansieret med 8,5 millioner kroner fra Danske Regioner og kommer til at løbe over tre år. Projektet ledes af LVS’ formand Susanne Axelsen og følges af en styregruppe, der er sammensat med to fra hver af Danske Regioner, Danske Patienter og LVS. Danske Patienter har formandsskabet i styregruppen.  

Inspirationen kommer fra udenlandske såkaldte Choosing Wisely Programmer, der rådgiver såvel patienter som sundhedsprofessionelle om at undgå handlinger, der ikke betyder noget for kvaliteten af patientbehandlingen. Det første program blev lanceret i USA i 2012 på baggrund af en undersøgelse gennemført i samarbejde med den amerikanske lægeforening, AMA, der tydede på, at så meget som 30 procent af de amerikanske sundhedsudgifter gik til overflødige ting og behandlinger, der ofte gjorde mere skade end gavn. 

Photo: lvs

Det amerikanske sundhedssystem er forsikringsbaseret og har derfor en større risiko for “defensiv medicin”, men briterne, der startede et program i slutningen af 2016, vurderede at spildprocenten var 20. Det danske potentiale er formentlig på samme niveau. Men Vælg Klogt er ikke et spareprojekt. Det skal flytte ressourcer hen, hvor det gør mere gavn.

Det danske projekt er enestående ved, at det er læger og patienter sammen, der har formuleret og vil gennemføre projektet.  Danske Patienter er paraplyorganisation for 83 patient og pårørende foreninger. Lægernes organisation, LVS eller Lægevidenskabelige Selskaber, er paraply for 125 videnskabelige selskaber. I alle andre lande rundt om i verden er Choosing Wisely projekterne startet og ledet af læger. Læs mere om tankerne bag det danske projekt her: 

  • Vælg Klogt kaster sig over 9 nye områder

    Vælg Klogt kaster sig over 9 nye områder

    Sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende har indsendt flere hundrede forslag til Vælg Klogts kommende arbejde. Et bedømmelsesudvalg har valgt 9 områder ud, hvor der i dag bliver spildt tid og kræfter for både patienter og ansatte i sundhedsvæsenet.

  • Nyt udvalg klar til kamp mod det overflødige i sundhedsvæsenet

    Nyt udvalg klar til kamp mod det overflødige i sundhedsvæsenet

    Seks repræsentanter fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter er udpeget til nyt bedømmelsesudvalg i Vælg Klogt. Udvalget skal vurdere, hvad der kan skæres fra i det danske sundhedsvæsen.

  • Hjertelæge stopper som formand for Vælg Klogt

    Hjertelæge stopper som formand for Vælg Klogt

    Efter fire år på posten er tiden inde til at give stafetten videre, siger Anne Kaltoft, som vil hellige sig direktørposten i Hjerteforeningen.

  • To nye anbefalinger fra Vælg Klogt om medicinafhentning og antibiotika

    Organisationen Vælg Klogt har netop lanceret to nye anbefalinger, som skal bidrage til at minimere unødvendig behandling i det danske sundhedsvæsen. Vælg Klogt drives af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, og Danske Patienter med LVS-formand Susanne Axelsen som leder, og de nye anbefalinger handler om medicinafhentning og brug af antibiotika:

  • LVS i medierne: Indsatsen for at afskaffe overflødige behandlinger

    ALTINGET:  »I 2016 kom Sundhedsstyrelsen med en national klinisk retningslinje om lændesmerter, der anbefalede at undgå billeddiagnostik, når der ikke er nogle faresignaler. Men efter 2016 er der bare kommet mere og mere billeddiagnostik af lænderyggen. Og hvorfor hjælper det ikke? Det er implementeringen, som fejler.«

  • Vælg Klogt i gang med at finde yderligere 6 overflødige behandlinger og undersøgelser

    Flere hundrede patienter og pårørende har delt oplevelser med, hvad der, i deres øjne, er unødvendige behandlinger og undersøgelser. Og fra sundhedsprofessionelle og lægefaglige selskaber har Vælg Klogt modtaget 60 forslag til, hvad der er potentielt overflødigt i sundhedsvæsenet. 

  • Massiv opbakning til dansk vælg klogt projekt

    Massiv opbakning til dansk vælg klogt projekt

    Et rundspørge blandt LVS’ medlemsselskaber og Danske Patienters medlemmer viser, at der er bred konsensus om, at der dagligt udføres unødvendige undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor behandlernes tid og væsenets ressourcer kunne være brugt bedre andre steder. Der er også enighed om, at det i stort omfang skyldes lægernes frygt for at begå fejl og at få en klage- eller tilsynssag.

  • Nyt initiativ gør klar til at pege på unødvendig behandling

    Nyt initiativ gør klar til at pege på unødvendig behandling

    LVS, Danske Patienter og Danske Regioner lancerer i fællesskab et dansk vælg klogt projekt, der skal finde og forhåbentlig eliminere procedurer, tests og behandlinger i sundhedsvæsenet, der er overflødige eller ligefrem skadelige for patienterne. Danske Regioner betaler, LVS leder, og Danske Patienter har formandsskabet i projektet, der skal løbe over tre år. Udenlandske erfaringer tyder på, at så meget som hver femte handling i sundhedsvæsenet er meningsløs, og det kan flytte betydelige ressourcer til områder, hvor der i dag mangler penge.

  • Danske Patienter, LVS og Danske Regioner sammen om et dansk Vælg Klogt projekt

    Danske Patienter, LVS og Danske Regioner sammen om et dansk Vælg Klogt projekt

    Danske Regioner har i dag meldt ud, at de vil bevilge 8,5 mio. kroner over tre år til gennemførelsen af et dansk Vælg Klogt program. Formålet med bevillingen er at støtte et projekt, der skal definere ting, vi skal holde op med at gøre. Det vil sige at reducere procedurer, tests og behandlinger, der er overflødige eller direkte skadelige for patienten. Den konkrete udformning af projektet vil blive forhandlet i de kommende uger:

  • Spørgsmål og svar om Vælg Klogt

    Det danske Vælg Klogt program er udformet i et samarbejde mellem LVS og Danske Patienter ud fra en indbyrdes forståelse…

  • Et nyt behandlingsråd er voldsomt underfinansieret

    Regeringen og Dansk Folkeparti lægger i aftalen om en sundhedsreform op til, at det nuværende medicinråd udvides til et Medicin- og Behandlingsråd. Det er i princippet en god og rigtig beslutning, siger Henrik Ullum, formand for LVS. Vi har længe ønsket os et behandlingsråd. Men det fremgår også af aftalen, at det skal drives på basis af en ekstrabevilling på under 14 mio. kroner om året. Hvis det beløb ikke hæves, så har Rådet ikke en chance for at udføre sin opgave på et fagligt forsvarligt niveau.

  • Et behandlingsråd skal tænke klogt

    Et behandlingsråd skal tænke klogt

    LVS og Danske Patienter er enige om, at et kommende behandlingsråd skal have en anderledes opbygning og fungere anderledes end det nuværende medicinråd. Vi er også enige om, at et Vælg Klogt initiativ bør være en del af det behandlingsråd, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet. Udspillet fra vores to organisationer bringes på det elektroniske nyhedsbrev Altinget Sundhed: