Tilskud til udenlandsk foredragsholder
Der er afsat en tilskudspulje på 360.000 kr. årligt, som er opdelt i 180.000 kr. til møder, der afholdes i første halvår og 180.000 kr. til møder, der afholdes i andet halvår. Tilskud tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Retningslinjer for ansøgning om tilskud til udenlandsk foredragsholder
- Der gives kun tilskud til selskaber, der er medlem af Lægevidenskabelige Selskaber.
- Der kan almindeligvis kun bevilges tilskud én gang årligt.
- Der skal ansøges om tilskud før mødets afholdelse.
- Der skal annonceres på LVS’ hjemmeside. Annonceringen på LVS’ hjemmeside sker automatisk via selskabets sekretariat, når ansøgningen modtages.
- Når mødet er afholdt indsendes kopi af bilag for rejse- og opholdsudgifter for foredragsholder senest 4 uger efter mødedatoen. Sekretariatet vil herefter attestere pengene til udbetaling. Hvis bilag for rejse- og opholdsudgifter ikke er modtaget inden da, bortfalder tilsagnet om økonomisk støtte.
Tilskuddet gives for udgifter som beskrevet til rejse- og opholdsudgifter, dog kun faktiske udgifter. Derudover gives tilskud til honorar (nyt tiltag fra 2025):
Op til 4.500 kr. for foredragsholdere fra Norden (Norge, Finland, Island, Sverige, Færøerne samt Grønland), op til 7.000 kr. for den øvrige del af Europa, op til 10.000 kr. for lande uden for Europa.
Ansøgning om tilskud sendes til Lene Kristensen, lkr@dadl.dk.
I ansøgningen skal arrangør, tid, sted, navnet på den udenlandske foredragsholder samt land fremgå. Med ansøgningen skal fremsendes program, hvori den udenlandske foredragsholders navn optræder.
Ovenstående ordning er revideret 19. december 2024 og er gældende for tilskud i 2026.