Presserum

Velkommen til presserummet. Jeg vil meget gerne bistå dig i dit arbejde som journalist. Det kunne f.eks. være med:

  • Interview med formand Susanne Axelsen, næstformand Anders Perner eller andre af bestyrelsens medlemmer.
  • Fotos i høj opløsning af bestyrelsens medlemmer. Download her.
  • Direkte kontakt til en bred vifte af specialister indenfor LVS’ medlemsselskaber. Se listen her.
  • Informationer om LVS’ arbejde med at sikre bedre vilkår for lægevidenskaben og det lægefaglige arbejde.
  • Viden om de råd, udvalg og kommissioner, som LVS udpeger deltagere til.
  • Viden om Vælg Klogt, som ledes af LVS’ formand.

Kontakt mig gerne:

Nicolai Döllner
Særlig rådgiver

dollner.lvs@gmail.com
2166 2898


KORT OM LÆGEVIDENSKABELIGE SELSKABER, LVS

  • Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, er en paraplyorganisation for 133 videnskabelige selskaber.  
  • De 133 selskaber har 25.650 medlemmer, hvoraf ca. 21.500 er læger og omkring 4.000 andre sundhedsprofessionelle. Ud af de 127 selskaber er 39 såkaldt specialebærende.
  • LVS er ikke en fagforening, men en uafhængig organisation, der arbejder for at sikre Danmark de højeste standarder for lægevidenskaben og det lægefaglige virke.
  • Selskabet er høringspart og udpeger specialister til en lang række udvalg, styrelser og kommissioner, hvor faglige og sundhedspolitiske emner behandles. Vi har bl.a. tre medlemmer i Medicinrådet og tre repræsentanter i rådet under Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Se her alle de sammenhænge, hvor LVS er repræsenteret.
  • Det er sædvanligvis LVS’ formand, Susanne Axelsen, der tegner butikken, men de øvrige bestyrelsesmedlemmer kommenterer også gerne lægefaglige og videnskabelige emner. 
  • Bestyrelsen på 11 personer sidder sædvanligvis i ledende stillinger indenfor en række specialer i sundhedsvæsenet landet over. Se bestyrelsen her.
  • LVS modtager ingen ingen former for sponsorater eller anden støtte til den daglige drift. LVS er finansieret ved kontingentbetaling fra medlemmerne. Det udgør 250 kr. årligt for lægelige medlemmer og 150 kr. for ikke-lægelige medlemmer.
  • Bestyrelsen for LVS indstiller årligt en kandidat til at modtage Marie og August Krogh Prisen. Med prisen følger 1,5 mio. kr. doneret af Novo Nordisk Fonden.