Og så er der forskningen. Jeg er faktisk ret bekymret


– Den faglige kvalitet risikerer at blive noget, vi tager for givet midt i en tid med store reformer. I den politiske debat fylder nærhed, rettigheder og adgang til behandling, og det er rigtig, rigtig godt. Men vi skal samtidig sikre, at patienterne også får den rigtige behandling.

Med denne melding slog LVS’ formand Susanne Axelsen et slag for evidens og forskning, da Medicinsk Uddannelseskonference (MUK) søndag 27. september 2026 blev sparket i gang i Aarhus med en paneldebat om fremtidens speciallægeuddannelse.

– Vi læger skal insistere på et sundhedsvæsen, der bygger på evidens. Vi skal vide, om behandlingerne virker. Vi skal vide, hvad vi skal holde op med. Alle speciallæger behøver ikke være forskere. Men alle skal kunne læse et studie kritisk og spørge: Holder det her? Derfor hører forskning også hjemme i speciallægeuddannelsen, sagde Susanne Axelsen, som har tre overskrifter til at fremtidssikre speciallægeuddannelsen:

1️⃣ Vi skal holde fast i specialerne.
Det er specialerne, der ved, hvad en spritny geriater, psykiater eller praktiserende læge skal kunne. Det er specialerne, der følger med i den faglige udvikling og ved, hvornår en ung kollega kan sit fag. Dét faglige ansvar skal vi holde fast i.

2️⃣ Vi skal udfordre os selv i specialerne.
Vi er rigtig gode til at passe på vores specialer. Og vi har ikke blandet os meget i, hvad der foregår på den anden side af hækken. Det er ikke længere nok. Vi skal spørge os selv: Hvad behøver vi ikke løse hver for sig? Og hvordan tager vi helt lavpraktisk ansvar på tværs for en patient, som har brug for flere specialer, egen læge og måske hjemmeplejen?

3️⃣ Uddannelse foregår mellem kolleger i hverdagen.
Alle os, der har uddannet yngre kolleger, kender situationen. Man siger: ‘Prøv selv. Jeg står lige her.’ Og bagefter taler man om, hvordan det gik. Det tager tid. God supervision tager tid. God feedback tager tid.

Her kiggede Susanne Axelsen på arbejdsgiverne:

– Uddannelse af fremtidens speciallæger er en del af driften. Ikke noget, vi tager os af, når alle de andre opgaver er løst. Det har der altså været lidt tendens til. Uddannelse skal ikke bare tales op. Den skal prioriteres.

–  Og når vores unge kollega en dag sidder der med ansvaret, skal vi have sørget for, at hun er klar:

🩺 At hun kan sit fag.

🩺 At hun kan samarbejde, når patienten har brug for mere end ét speciale.

🩺 At hun ved, hvad hendes behandling bygger på.

De øvrige paneldebattører var Jonas Egebart, Helene Bilsted Probst pg Wendy Sophie Schou. MUK blev i år afviklet under overskriften ‘Livslang uddannelse i en reformtid’.

Foto: Kåre Viemose