Sådan lyder visionen i et politisk udspil fra LVS om lægefaglig ledelse og identitet. Det er de seneste års pres på lægelig ledelse, der er baggrunden, men også den kendsgerning, at der ofte ikke er ansøgere, når der bliver opslået lederstillinger i hospitalssektoren. En lederkarriere bliver ikke opfattet som attraktiv, og derved bider problemet sig selv i halen.
Det skal der laves om på, og derfor vil Lægevidenskabelige Selskaber i den kommende tid arbejde på at få lægefaglighed og lægelig ledelse op på dagsordenen. Uddannelse i ledelse skal ind på alle niveauer i lægers uddannelse. Arbejdsgiverne skal gøre det mere attraktivt for læger at gå ledervejen, bl.a. ved at skabe flere incitamenter. Eksempelvis skal lægefaglig ledelse kunne kombineres med klinisk arbejde, hvis det ønskes. Lægerne skal også selv arbejde for at gøre det mere attraktivt og arbejde for at skaffe sig rum for lægelig ledelse.
Lægefaglig ledelse bliver temaet for LVS’ 100. jubilæumsår næste år under overskriften: lægen tilbage i førersædet. Se politikpapiret her:
Dokumenter
