Lægelig videreuddannelse

Som profession har læger aflagt et løfte til samfundet om at:

søge mine kundskaber fremdeles udvidede.

- og desuden medvirke til at holde orden i eget hus mod at bevare monopolet på lægegerningen.

Dermed har lægestanden forpligtet sig til at sikre, at kommende speciallæger har kvalifikationerne til at være en del af professionen og også har evnen til at bevare fokus på kerneydelsen:

• forebyggelse, behandling og rehabilitering på patientens præmisser samt evnen til at tænke og agere tværfagligt og have organisatorisk indsigt.

Den lægelige videreuddannelse foregår i klinikken, suppleret med obligatorisk, teoretisk uddannelse, der er relevant i forhold til specialet.

Formålet med lægelig videreuddannelse er at sikre lægen en uddannelse, som kvalificerer lægen til autorisation som speciallæge i et af de 38 specialer i det danske sundhedsvæsen. Uddannelsen skal gøre lægen i stand til at virke på speciallægeniveau på det højeste internationale niveau til gavn for befolkningen.

Lægevidenskabelige Selskaber lægger derfor vægt på:

• at indholdet af speciallægeuddannelsen er et lægefagligt ansvar
• at kvaliteten af speciallægeuddannelsen er på højeste internationale niveau, herunder anvender evidensbaserede pædagogiske metoder
• at underviserne i speciallægeuddannelsen er højt kvalificerede (”Faculty Development” så læger, der uddanner, er uddannede til det)
• at der er dynamik, udvikling og fleksibilitet i den lægelige videreuddannelse

Speciallægeuddannelsens indhold er et lægefagligt ansvar

Speciallægeuddannelsen foregår primært ved moderne mesterlære i den daglige kliniske praksis, suppleret med obligatoriske, generelle og specialespecifikke kurser, samt ved forskningstræning.

Både den kliniske og den teoretiske undervisning skal løbende kvalitetssikres, og der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til udvikling og drift af alle elementer af uddannelsen.

Målbeskrivelserne skal være fremadskuende og afspejle den internationale faglige udvikling og udarbejdes og revideres i overensstemmelse med den bedste faglige viden. Derfor skal udarbejdelsen af målbeskrivelserne ske i de lægevidenskabelige selskaber, hvor den faglige ekspertise er forankret.

Dette er et kernepunkt i kvalitetssikringen af indholdet af speciallægeuddannelsen. Det er naturligt, at udarbejdelsen sker i dialog med relevante samarbejdsparter.

Speciallægeuddannelsen finder sted i en klinisk hverdag med mange faglige kontaktflader og samarbejdsrelationer. Speciallægeuddannelsen skal derfor ruste læger til at bringe den lægefaglige ekspertise i spil sammen med både patienter, pårørende, andre specialer og andre faggrupper.

Derfor bygger speciallægeuddannelsen på de syv lægeroller:

• Medicinsk ekspert
• lægefaglig, akademiker
• forsker og underviser
• sundhedsfremmer
• kommunikator
• samarbejder
• leder/administrator/organisator og professionel.

Der skal i de kommende år sættes mere fokus på organisatorisk tænkning og modeller for beslutningstagen i speciallægeuddannelsen for at imødekomme de forandringer, der finder sted i sundhedsvæsnet og i lægepatient samarbejdet.

Speciallægeuddannelse på højeste internationale niveau gennem anvendelse af evidensbaserede pædagogiske metoder

Den omfattende evidensbaserede viden om lægelig videreuddannelse skal implementeres i de kliniske afdelinger, speciallægepraksis og i de teoretiske moduler af speciallægeuddannelsen for at sikre, at danske læger kan matche internationalt niveau.

De pædagogisk udviklende funktioner i de tre videreuddannelsesregioner er naturlige aktører i udviklingen, formidlingen og implementeringen af den medicinsk pædagogiske forskning.

Der er behov for at styrke de pædagogisk udviklende funktioners fokus på at fremme udvikling og forskning i medicinsk pædagogik og sikre vidensdeling både nationalt og internationalt. Dette vil medvirke til at sikre et ensartet højt niveau på landsplan i speciallægeuddannelsen.

Forskning i lægelig videreuddannelse skal prioriteres og være meriterende. Der skal indføres etiske regler for forskning i medicinsk uddannelse, både for at ligestille denne type forskning med anden forskning udført af læger og for at bedre danske forskeres muligheder for at publicere i udenlandske tidsskrifter.

De lægevidenskabelige selskaber skal have et synligt og struktureret forum (fx et uddannelsesudvalg) som tegner selskabets medicinsk pædagogiske profil og fungerer som de relevante myndigheders naturlige sparringspartner i forhold til speciallægeuddannelsen.

Lægerne i de pædagogisk udviklende funktioner kan naturligt være medlemmer af selskabernes uddannelsesudvalg og her bidrage til, at målbeskrivelserne udarbejdes i overensstemmelse med evidensbaserede medicinsk pædagogiske principper.

De lægevidenskabelige selskaber kan, afhængigt af størrelse og ressourcer, have et behov for pædagogisk assistance udefra.  Et styrket samarbejde med de pædagogisk udviklende funktioner og et samarbejde på tværs af selskaberne vil kunne bidrage til en hurtigere implementering af evidensbaseret uddannelse i den kliniske hverdag.

Underviserne i speciallægeuddannelsen er højt kvalificerede (Faculty Development)

De pædagogiske og administrative opgaver i den kliniske og teoretiske speciallægeuddannelse er omfattende, og det er nødvendigt at sikre, at alle aktører i speciallægeuddannelsen har den nødvendige uddannelse (Faculty Development)

Det skal være meriterende for afdelingen/speciallægepraksis og almen praksis at uddanne, og det skal være synligt i de danske akkrediterings- og kvalitetsmodeller. Det skal ligeledes være meriterende at stå for uddannelsen i den kliniske afdeling eller i praksis.

Funktionerne som uddannelsesansvarlig overlæge og uddannelseskoordinatorer/tutorer skal styrkes. Disse personer er ledere af den lægelige videreuddannelse på deres arbejdspladser og skal derfor rustes til at varetage de opgaver, som er beskrevet i Danske Regioners uddannelsespolitiske oplæg "Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser" fra 2013.

De kliniske og formelle vejledere på hospitaler, i speciallægepraksis og i almen praksis skal endvidere have den nødvendige faglige viden om medicinsk pædagogik.

Dynamik, udvikling og fleksibilitet i den lægelige videreuddannelse

Speciallægeuddannelsen skal til enhver tid være i stand til at matche sundhedsvæsnets udvikling. Det store fokus på patient empowerment, patient involvering og smidige patientforløb skal ikke alene afspejle sig målbeskrivelserne, men også i sammensætningen af uddannelsesforløbene.

Det internationale aspekt af den lægelige videreuddannelse skal sikres ved at smidiggøre mulighederne for at erhverve sig kompetencer i udlandet.

Speciallægeuddannelsen skal også tage højde for uddannelse af såvel superspecialister som generalister ved eksempelvis at tilbyde valgfrie elementer, så speciallægerne i fremtiden kan favne alle patienttyper.

Uddannelsessystemet skal derfor i fremtiden være udviklingsorienteret og årvågent i forhold til de ændringer, der er på vej i sundhedsvæsnet, og som er relevante for speciallægeuddannelsen. Det kræver fleksibilitet i uddannelsessystemet, ligesom det kræver en høj grad af samarbejde mellem de forskellige interessenter i den lægelige videreuddannelse at matche uddannelsen med fremtidens behov.

De lægevidenskabelige selskaber skal være garanterne for det lægefaglige indspil i dette samarbejde bl.a. ved at deltage aktivt i drøftelser og beslutninger.

Lægevidenskabelige Selskaber december 2015