Vi er nødt til at gøre noget for at ændre den kultur i sundhedsvæsenet og den lovgivning, hvor der konsekvent bliver skelnet mellem kvalitetsudvikling og forskning. Det er en kunstig skelnen, som er blevet os påtvunget af faggrupper, der ikke har indsigt i, hvad der foregår i klinikken. Der findes ikke læger, der ikke er interesseret i at følge op på, hvordan deres patienter har det og at bruge deres data til forskning, der kan skabe bedre behandlinger. Derfor er det kunstigt, at vi i de elektroniske patientjournaler opsamler data, der må bruges til kvalitetssikring, men ikke til forskning. Forskning og kvalitetsudvikling er ikke adskilte ting, de må samles.
Vi har også brug for et ændret syn på data. Der er ikke fine og mindre fine data. I forskningssammenhæng er kvalitetsdata lige så vigtige som -omics og prodata. Vi mangler en professionalisering af kvalitetsområdet på lægesiden, der ligner den, vi har fået på uddannelsesområdet. Vi mangler mulighed for, at fastansatte læger kan forske i f.eks. klinisk relevante effektmål. Vi har simpelthen brug for at læger kommer ind i kampen og deltager i at nedbryde de fastlåste positioner og forældede forestillinger om forskning og kvalitetsudvikling.
Se hele indlægget i Ugeskrift for Læger her: