Christian Legind rykker ind på posten som formand for psykiaterne i en tid med stor bevågenhed og rigtig mange initiativer. Han ser det som en kæmpe opgave at få alt til at klappe, men opdriften gør ham særdeles fortrøstningsfuld. Det er en mærkesag for ham at synliggøre for unge læger, at psykiatrien byder på et meget varieret lægeliv.
MØD EN NY FORMAND:
Christian Legind, Dansk Psykiatrisk Selskab
Hvad bringer du med som ny formand?
»Jeg har siddet fire år i bestyrelsen – og været næstformand i to år – og det har givet mig et netværk, en politisk viden og en del erfaring med bl.a. 10-årsplanen for psykiatrien, med DMPG (Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, red.) og kliniske retningslinjer.
Det vigtigste er dog det, jeg samler op ved at lytte. Jeg bruger meget tid på at lytte til vores egen organisation, men også til andre faggrupper, og ikke mindst brugere og pårørende. Der er ikke altid nok opmærksomhed om deres perspektiver, som jo er meget vigtige. Uden dem kan alle planer og al evidens jo være lige meget.
Et eksempel er bostederne, hvor de hårdest ramte patienter bor. Hvis vi ikke får prioriteret dem og sørget for en samlet indsats for at løfte helbred og livskvalitet, så kan det være vanskeligt at komme i mål med behandlingen. Vi kan gøre det nok så godt på afdelingen, men vi kan ikke vende udviklingen, hvis der ikke er et godt samarbejde med bostedet.
Vi er et speciale, som favner meget bredt, og ikke alle områder går helt i takt. Men der skal være plads til diskussion, og vi er blevet meget mere enige, end vi har været historisk. Her har arbejdet med 10-årsplanen givet noget retning for selskabet.
Som person er jeg forholdsvis diplomatisk, tålmodig og overbærende, men jeg kan godt gå i infight indimellem, dog uden at falde helt i. Jeg vil gerne have, at vi kan favne bredt og være afbalancerede, men også stå på vores holdninger og skabe en retning uden at gå på kompromis. Vi er jo et lægevidenskabeligt selskab og skal stå på fagligheden og evidensen.«
Hvordan får man en organisation af frivillige til at fungere?
»Vi har en enormt stærk bestyrelse, som løfter en stor del af opgaverne, men vi kan jo slet ikke komme i mål uden de mange andre medlemmer, der deltager i arbejdet og giver input i alle de sammenhænge, hvor DPS er repræsenteret.
Der er nok et særligt engagement i øjeblikket, fordi der er så store dagsordner på psykiatriområdet, og det berører stort set alle dele af psykiatrien.
DPS gør en stor indsats for at engagere folk fagligt i udvalg og interessegrupper, samt gennem nyhedsbreve, medier og markeringer på sociale medier at oplyse om vores arbejde og fokusområder. Og så er årsmødet et selvfølgeligt omdrejningspunkt for selskabet.
Vi mærker generelt en tydelig opdrift i psykiatrien. Det kan man se i mediebilledet, som understreger det seneste årtis afstigmatisering af psykisk sygdom, og vi kan se opdriften blandt de unge psykiatere, særligt i FYP (Foreningen af Yngre Psykiatere, red.), så jeg er meget fortrøstningsfuld omkring specialet.«
Hvordan vil du sælge dit speciale ind i sundhedsreformen?
»Vi har brugt en del kræfter på det politiske i de fire år, jeg har siddet i bestyrelsen, og det har været vigtigt i forhold til 10-års planen, og vi har også valgt at bakke op om sammenlægningen af psykiatri og somatik. Nu er det en national sundhedsreform, som skal koordineres med 10-årsplanen og en kommende Psykiatriplan 2. Det vil også kræve en del opmærksomhed, men der er også gode muligheder for en samlet set bedre behandling.
Det er en del af sundhedsreformen, at der skal være mere tid til sårbare patienter og bedre rammer, så vores patienter (patienter med psykiske lidelser, red.) eksempelvis ikke skal sidde i overfyldte venteværelser, hvis de ikke kan det på grund af angst eller andet. Og så skal der være bedre tid til samtaler med sårbare patienter.
Helt overordnet skal vi have vores sundhedsydelser ud til dem, der har mest brug for dem, og patienterne skal håndteres på én gang i stedet for over mange besøg, når det kan lade sig gøre. Det vil være til stor gavn for en del af vores patienter med psykiske lidelser. Depression og angst ser man ofte i sammenhæng med somatisk sygdom, og der er der også en del at hente.
Det er en kæmpe opgave at få alt dette til at klappe, og her er fælles ledelsesansvar afgørende for at skabe et andet fokus med nemmere adgang til tilsyn og opsporing, som f.eks. fast tilknytning af praktiserende læger på bostederne.
Nu vil vi gerne have regeringen til at arbejde på en Psykiatriplan 2 med alt det, som ikke kom med i den første plan. Strukturel forebyggelse er også et vigtigt område. Når jeg i valgkampen ser statsministeren love en mia. kr. til nedbringelse af ventetider på at se en psykiater, så ser jeg en klar sammenhæng med at nedbringe klassekvotienten og begrænse de sociale mediers dårlige påvirkning. Det er de færreste der synes at det er en god idé at lade TikTok opdrage vores børn«
Hvad fylder i dit speciale lige nu?
»Der er fire kæmpe ting:
Implementering af de mange tiltag i 10-årsplanen og opbygning af ressourcer. Sammenlægningen af somatik og psykiatri. Den nye Region Østdanmark skal landes. Og oven i det sundhedsreformen.
Der er sat en masse i gang og vi skal passe på ikke at knække nakken. Det bliver svært, men måske er det bedre at gøre det på én gang, frem for i en uendelig lang proces.
Samtidigt er det positivt, at flere unge læger søger psykiatrien og flere vil videre fra intro- til hoveduddannelsesstillinger. Vi skal være flere psykiatere, og jeg håber, at antallet af psykiater kan vokse fra omkring 1.100 til 1.500 over de kommende år. Her og nu er bed side-supervision en mangelvare, vi er meget opmærksomme på, særligt når den yngre generation bliver større.«
Hvorfor skal man blive psykiater?
»Som psykiater får man et meget spændende arbejdsliv, hvor man er med til at løfte nogle af de helt store samfundsproblemer, som berører næsten alle.
Det er et meget bredt speciale, hvor man kan komme til at bruge mange facetter af sig selv. Fra det meget terapeutiske til de mere neurobiologiske behandlingsmetoder som f.eks. neurostimulation. Det giver gode muligheder for et bredt og rigt lægeliv set over en hel karriere.
Man kan arbejde i mange forskellige sammenhænge – hospitaler, ambulatorier, forskning og speciallægepraksis. Der mangler folk alle vegne!
Mange introlæger kommer meget omkring skadestuer, intensiv og alt det akutte, men er slet ikke ude i speciallægepraksis og kender ikke de mange muligheder i psykiatrien. Vi er ikke gode til at præsentere os og det er ærgerligt.
Men mange praktiserende speciallæger vil gerne hjælpe med uddannelse, og der er initiativer på vej, og jeg tror på, at vi nok skal finde nogle gode balancer omkring aflønninger og praktisk forhold og bekymring for, at der kommer til at mangle speciallæger på sygehusene. Dertil skal vi også blive bedre til at eksponere den forskning, der foretages i psykiatrien.«
BLÅ BOG
- Christian Legind, 51 år.
- Overlæge, stabslæge, ph.d.
- Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab.
- Medlem af bestyrelsen, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.
Læs mere om Dansk Psykiatrisk Selskab