LVS-formand Susanne Axelsen måtte grave gennem et helt arbejdslivs vekslende ledelsesregimer for at finde den bog, som har betydet mest for hende. Her er hendes svar på en udfordring sat af nichemediet SundhedsMonitor.
Af Susanne Axelsen
De bøger om ledelse, jeg har læst, har alle det tilfælles, at de er velskrevne, indeholder teorier og evidens, men ikke meget om, hvordan teori omsættes til praksis.
Det er nok det, jeg har savnet allermest gennem årene med skiftende ledelsestrends, og tro mig – jeg har været udsat for og arbejdet med de fleste af den moderne tids ledelseregimer.
I 1990’erne havde vi LEAN på et bagtæppe af Toyotas bilproduktion omsat til vores hvide verden, når det var brugbart. ”Don’t work harder, work smarter” var en meget brugt sætning dengang. Til sidst rungede den lidt hult.
Så kom den balancerede målstyring i slutningen af 1990erne og i nullerne, og her var buzz-ordene forandringsledelse med brug af Balanced Scorecard. Nu skulle afdelingens økonomi og produktivitet måles sammen med personale og vækst. Jeg lærte ikke at forstå metoden helt – og så var den ude igen.
I 2010’erne blev ”Teori U” præsenteret som en ledelsesstil, der beskriver den gode leder, vi alle ønsker at være. Det blev mest til en intellektuel øvelse, men teoriens udfordring af vanetænkning er dog eviggyldig.
Andre teorier er kommet og gået, og efter denne lange indflyvning er jeg tilbage i min tidlige tid som leder og kan nævne bogen, der har betydet mest for min måde at tænke ledelse på. Nemlig ‘Innovation og ledelse, hjernen som medspiller’ af Kjeld Fredens.
Den udkom allerede i 2009, men hjælper mig fortsat i hverdagen. Jeg bruger mere eller mindre bevidst stadig citater fra bogen, f.eks. »Den kompetente leder er sin egen læremester, før hun er andres. Ledelse skal trænes, men vil du blive din egen læremester, uanset hvad du leder, skal du have indblik i din særlige måde at tænke på.«
Kjeld Fredens – som i øvrigt selv er læge – har budskaber om at forme og motivere følgeskab, udvikle talenter og sprede tillid og optimisme, og det er spot on for mig.
Jeg er bedst til at holde skibe i søen, ikke støbe kugler. Samtidig beundrer jeg kreative mennesker og udbryder tit: Sikke en god idé. Bare det var mig, som havde fået den.