Susanne Axelsens beretning til repræsentantskabet.
Det er en stor glæde at følge medlemmernes aktiviteter i løbet af et år på både de mere interne faglige linjer og på den offentlige scene.
Det, der karakteriserer de lægevidenskabelige selskaber, er først og fremmest et meget stort engagement i at forbedre behandlingen og vilkårene for patienterne. Og det gøres med mod og integritet.
Der skal lyde en stor tak til alle jer, der stiller op i råd, arbejdsgrupper og udvalg mv. og repræsenterer fagligheden. I tager en tørn, der er med til at trække beslutningerne i en bedre retning.
Uden jer ville det være meget vanskeligt at få faglig indflydelse på de mange store og små beslutninger, der træffes i forhold til sundhedsvæsnet.
Det gælder også det arbejde, der foregår i selskaberne i øvrigt og i den kliniske eller forskningsmæssige, uddannelsesmæssige osv. hverdag.
Derfor vil en væsentlig del af LVS’ kommunikationsindsats være rettet imod at fremhæve medlemmernes bidrag til bedre kvalitet i sundhedsvæsnet. Som det fremgår nedenfor, lancerer LVS i november 2024 en ny hjemmeside, som er indrettet til at tilgodese det ønske.
Nogle faglige sager kalder på en særlig indsats i en periode. Her omtales nogle eksempler:
Kræftområdet:
I november 2023 trådte flere læger inden for kræftområdet frem i medierne og pegede på et behov for at justere ventetidsgarantierne, sådan at der blev mulighed for at udrede de mest tidskritiske før de mindre tidskritiske kræftsygdomme.
I december 2023 mødtes syv lægevidenskabelige selskaber med LVS og aftalte en strategi for en fælles udmelding om behovet. Det medførte et åbent brev til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og en massiv dækning på DR’s sendeflade den 13. december både nationalt og regionalt. Derefter fulgte møder med først ministeriet på sekretariatsniveau mhp. at fremlægge argumenterne i flere detaljer og dernæst på formandsniveau med Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, hvor emnet var både maksimale ventetider og kræftpakkerne.
Behovet for nuancering af ventetidsgarantierne på et fagligt grundlag fortsat tages alvorligt hos både Kræftens Bekæmpelse og på politisk niveau. Det er en politisk kompleks sag, og uden det lægevidenskabelige samarbejde på tværs var det næppe lykkedes at påvirke væsentlige interessenter i den retning, der giver bedst mening for patienterne.
Etisk Råds rapport om fosterundersøgelser:
I april 2024 udgav Etisk Råd en rapport om fosterundersøgelser. Medlemmer af flere lægevidenskabelige selskaber havde stillet deres faglighed til rådighed for Etisk Råd i processen op til udgivelsen. Rapporten var dog en ubehagelig overraskelse. Medlemmerne og deres selskaber fandt, at rapporten dels havde alvorlige faglige mangler, dels var svært tendentiøs og unuanceret i sin udlægning af emnet. Medlemmerne fandt på det grundlag, at de ikke kunne lægge navn til rapporten.
I et samarbejde mellem tre selskaber og LVS lykkedes det at få gjort Etisk Råd bekendt med rapportens væsentligste mangler, og det lykkedes at få foretræde for Folketingets sundhedsudvalg. Her oplevede medlemmerne, at deres synspunkter blev hørt, herunder at kvinders ret og evne til at vurdere deres egne behov og ønsker vedrørende fosterundersøgelser ikke skal drages i tvivl.
Lægers habilitet og samarbejde med industrien:
Flere selskaber har henvendt sig til LVS og bedt om rådgivning i forbindelse med mediers kontakt til dem vedrørende selskabets eller selskabets medlemmers samarbejde med industrien. Et selskab oplevede, at der blev indgået en aftale med journalisterne om én ting, men at journalisternes ærinde i virkeligheden var et andet. Dette medførte en klage til de ansvarlige bag det pågældende projekt, og der skete ikke yderligere i sagen.
Interessen fra mediernes side i lægers arbejde og samarbejder legitim. Det handler om, hvordan vi som læger håndterer sådanne henvendelser.
Kommunikations- og rådgivningspakker
Sager som ovennævnte har ført til, at LVS i længere tid har haft et ønske om at udarbejde nogle vejledningspakker til medlemmerne. Det har imidlertid været vanskeligt at føre disse ønsker ud i livet, da de kræver ekstern bistand.
I kraft af den kontingentstigning, der blev bevilget i november 2023, er planlægningsarbejdet nu gået i gang. LVS forventer at kunne tilbyde en eller flere vejledningspakker til medlemsselskaberne inden for det kommende år.
De vil handle om:
- generel håndtering af mediehenvendelser
- hvordan man får mere ud af sine aktiviteter i sit selskab kommunikationsmæssigt
- specifikt håndtering af habilitet og samarbejde med industrien
De politiske visioner for fremtidens sundhedsvæsen
De fleste sundhedspolitiske debatter har siden regeringens sundhedsreform ”Gør Danmark sundere” fra maj 2022 indeholdt en diskussion af, hvordan vi skal løse de kendte udfordringer i sundhedsvæsnet ad organisatorisk vej og ved hjælp af politiske beslutninger.
De politiske virkemidler for sundhedsreformen blev to kommissioner: Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen. Og tidens løsen blev i høj grad nærhed i sundhedsydelserne og flere digitale løsninger.
Kommissionsarbejdet blev afsluttet i sommeren i år med først offentliggørelsen af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger og derefter høringsperioden, som blev afsluttet i august.
De blev måske et antiklimaks for dem, der havde håbet på omfattende ændringer i organisationsdiagrammerne.
Til gengæld fik vi en tiltrængt afrunding af den ventetid, der lagde en dæmper på mange processer i relation til sundhedsvæsnet, og vi har nu et omrids af, hvad der fra politisk hold forventes af sundhedsvæsnet i de kommende årtier.
Der er tydeligvis brug for markante faglige aftryk fra LVS’ medlemmer på de ting, der bliver sat i gang for at nå sundhedsreformens ambitioner om et sundere Danmark.
Derfor er LVS i gang med at planlægge et fysisk medlemsmøde i det nye år. Indholdet bliver formentlig:
- status for de politiske initiativer og deres betydning
- sundhedsdata og kvalitet på tværs
- klinisk forskning.
Patientbehandlingen skal baseres på viden
Tid og penge kan kun bruges én gang.
Det politiske budskab lader dog til at være, at hvis det er teknologisk og digitalt, så er det nærmest automatisk en forbedring. Og det skal helst gå hurtigt. Det fremgik senest af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, hvilket LVS kommenterede udførligt i sit høringssvar.
Men vi, der arbejder klinisk og/eller forsker mv., ved, at sådan er det ikke. Det gælder for medicin og for nye procedurer. Og det gælder for medikoteknisk udstyr, som omfatter digitale produkter.
Derfor er en øget satsning på klinisk forskning need to have, hvis man virkelig ønsker at gøre sundhedsvæsnet bedre for flere borgere og patienter under de betingelser, der kommer til at gælde i de kommende årtier.
LVS benytter enhver anledning til at fortælle de politiske beslutningstagere, at klinisk forskning er en del af løsningen på sundhedsvæsnets problemer, og at klinisk forskning får bedre vilkår, herunder flere offentlige midler.
Det betyder også, at LVS fortsat vil påpege, at nye produkter, procedurer mv. ikke skal implementeres blindt. Det har vi selv gjort os skyldige i – hvilket vi blandt andet diskuterede på årsmødet Læger uden grænser i januar 2024.
Vi kan kun skelne skidt fra kanel, hvis det bliver langt nemmere at teste nye produkter og indsamle data, før der investeres formuer af tid og penge i en bred implementering.
Vi har en faglig pligt til at holde politikerne – og os selv – fast på, at nyt ikke nødvendigvis er bedre. At mere ikke altid gør gavn. Det handler om kvalitet i patientbehandlingen. Og det handler om at bruge ressourcerne klogest muligt.
LVS har arbejdet for at udbrede kendskabet til de muligheder, der ligger i platformsforsøg og få danske erfaringer med dem. Platformsforsøg viste bl.a. deres potentiale mht. at teste, hvilke behandlinger der virkede bedst på svært syge covid-19-patienter. Det er derfor glædeligt at se, at der nu tages de første skridt i Danmark til at bruge denne type af forskning. Det sker på i Region Hovedstaden på Rigshospitalet. LVS opfordrer til et nationalt samarbejde om udbredelsen af platformsforsøg som et bidrag til mere klinisk forskning og bedre muligheder for at teste både nyt og gammelt.
Vælg Klogt
Vælg Klogt – som er et ligeværdigt samarbejde mellem LVS og Danske Patienter – er baseret på et ønske om at begrænse spild og skade i sundhedsvæsnet.
LVS glæder sig meget over den opbakning, Vælg Klogt har fået fra talrige ledere i sundhedsvæsnet i det forgange år og særligt fra de mange medlemmer, der har bidraget i workshops og iværksat lokale initiativer. Stor tak for jeres engagement.
Det handler om at identificere de områder i sundhedsvæsnet, hvor det desværre ikke lykkedes at ramme rigtigt i første omgang, og hvor vi skal af med fx en procedure igen. Eller hvor en procedure er udtjent og skal erstattes af noget bedre, som kan være noget andet end aktiv behandling.
Det at vælge klogt – eller i hvert fald klogere – er blevet en talemåde i en bred vifte af sammenhænge, også nogle, der måske ligger lidt langt fra den egentlige betydning.
Derfor ser LVS det som en meget værdifuld sejr, at Vælg Klogt som følge af et tæt og stærkt samarbejde med Danske Patienter forblev en selvstændig organisation i en større proces, der førte til etableringen af Danske Regioners kvalitetsinstitut, som blev etableret i april 2024.
De står nu skrevet med meget store bogstaver, at Vælg Klogt-tankegangen er et vigtigt bidrag til bedre patientbehandling og bedre brug af ressourcerne – og at LVS’ medlemmer har det faglige mod til at tage livtag med egen praksis, egne faglige traditioner. Det gælder, uanset hvad de kommende år måtte bringe af forandringer på prioriteringsområdet.
Kliniske retningslinjer
De lægevidenskabelige selskaber har i adskillige år efterspurgt sekretariatsbistand til at udarbejde kliniske retningslinjer. Arbejdspresset i sundhedsvæsnet er blevet mærkbart større, og mere arbejde i fritiden er ikke en holdbar løsning. Og kliniske retningslinjer er fortsat fagligt hjerteblod. Det var det også det meget tydelige signal fra selskaberne til beslutningstagerne på det velbesøgte medlemsmøde i januar 2024.
LVS har derfor i en årrække arbejde for en organisation, der kan bistå selskaberne. Arbejdet har båret frugt. Danske Regioners kvalitetsinstitut kommer til at indeholde et retningslinjesekretariat, som også omfatter det nuværende DMCG-retningslinjearbejde.
Processen hen imod det retningslinjesekretariat, som skal påbegynde sit arbejde i starten af 2025, illustrerede, at der kan være langt fra skrivebord til klinisk virkelighed.
Selskabernes meget tydelige tilkendegivelse af, at de er klar til at gå i gang – uanset hvor lidt eller meget erfaring, de har – har i løbet af de mange møder været en stærk inspirationskilde til at holde fast i det, der giver faglig mening.
LVS vil invitere til ca. kvartalsvise webinarer i løbet af 2025.
Her skal vi:
- følge arbejdet i det nye retningslinjesekretariat – succeser og udfordringer
- få input fra de første selskaber, der går i gang som de første
- udveksle erfaringer på tværs af selskaber
- få bidrag til evt. tilbagemeldinger til den administrative og/eller politiske ledelse af retningslinjearbejdet.
En vision for brugen af sundhedsdata og klinisk forskning mv.
LVS ser desuden retningslinjearbejdet som en enestående mulighed for at demonstrere, hvad lægefagligheden betyder for kvaliteten i sundhedsvæsnet. Kliniske retningslinjer er et led i en kæde af databaserede kvalitetsfremmende systemer.
LVS har derfor taget hul på at beskrive en vision for sammenhæng mellem brugen af og adgangen til valide og tidstro sundhedsdata, kvalitetsdatabaser og klinisk forskning. Selskaberne vil blive involveret i processen i de kommende måneder.
LVS er desuden i gang med at undersøge mulighederne for at skaffe et databaseret overblik over fordelingen af klinisk forskning på sygdomsområder. Dette sker bl.a. som et led i at arbejde for mere lighed i sundhedsvæsnet og for bedre vilkår for klinisk forskning.
Life science strategi og sundhedsvæsen
Life Science Rådet afleverede i december 2023 sine anbefalinger til regeringen. Erhvervsministeriet har i uge 44 meddelt, at regeringen offentliggør sin life science strategi fredag den 1. november.
Det offentlig-private samarbejde har stor betydning for sundhedsvæsnet. Desværre har balancen i Life Science Rådet ikke været god nok. LVS er repræsenteret i Life Science Rådet og arbejdsgrupper herunder som den eneste kliniske stemme. Det har derfor været nødvendigt gentagne gange at påpege, at sundhedsvæsnet først og fremmest eksisterer for patienternes skyld – ikke som udstillingsvindue for life science industrien.
LVS har desuden arbejdet hårdt for at fremme forståelsen for, at udviklingen af relevante life science produkter i et offentlig-privat samarbejde forudsætter en stærk offentlig infrastruktur i forhold til klinisk forskning.
Styrket klinisk forskning og test af nye produkter nævnes Life Science Rådets anbefalinger til regeringen. Så langt så godt. Men en hurtig udbredelse af life science industriens produkter fylder desværre meget. LVS’ arbejde er derfor langt fra slut. Heller ikke efter regeringen har offentliggjort sin life science strategi den 1. november 2024.
Læger uden bremser
Sådan var den måske lidt provokerende titel på LVS’ årsmøde i 2024, som tiltræk et rekordstort antal deltagere.
Læger har gennem årtier drevet centraliseringen og specialiseringen. Vi har kørt meget hurtigt. Resultatet er både meget avancerede og talrige tilbud til patienterne.
LVS ønskede at stille bl.a. disse spørgsmål: Hvordan bremser vi op og får et bredere syn på patientens rejse? Et skarpere blik på prioritering? Og på overbehandling?
De nye generationer af læger får nemlig en anderledes opgave med fokus på det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer og et gensyn med de bredere lægekompetencer.
Tre modige yngre cheflæger gav hver deres bud på, hvad der skal til for at ændre kursen set fra deres del af sundhedsvæsnet. Og to erfarne ældre kolleger med tung klinisk og ledelsesmæssig erfaring hudflettede sig selv, kollegerne og systemet: Lægerollen skal fornys, kontrakten med patienten skal genforhandles. Og forventningerne skal afstemmes på ny.
Reaktionerne både på årsmødet og efterfølgende på sociale medier mv. er et klart tegn på, at de fleste af os har læst skriften på væggen:
Vi skal ændre den måde, vi arbejder på i sundhedsvæsnet, hvis både vi og det skal gøre gavn for flere end i dag og udsætte færre for overbehandling i den bedste faglige mening.
Hvad blev der af folkesundheden?
LVS’ årsmøde i januar 2025 bygger på læringen fra Læger uden bremser. Og fra de to kommissioners anbefalinger.
Vi tager skridtet videre. Nu handler det ikke om at optimere sundhedsvæsnet én gang mere. Om at effektivisere, digitalisere, bygge bro over kløfter, som borgere og patienter falder i. Det handler ikke om at forlange stadigt mere af sundhedsvæsnets medarbejdere.
Nu vender vi blikket mod det omgivende samfund, mod folkesundheden. Og mod strukturel forebyggelse.
Regeringens sundhedsreform ”Gør Danmark Sundere” konstaterer, at sundhed er en forudsætning for, at vi kan leve det liv, vi ønsker. Det er svært at være helt uenig. Det er også svært at være uenig i ambitionen om fx en nikotinfri generation 2010+, mere fysisk aktive børn og mindre alkohol mv.
Vejen derhen kan dog blive lang, hvis fortidens meritter er et fingerpeg om, hvad der kommer til at ske på de nævnte områder. Det handler om den udtalte politiske modvilje mod at indføre strukturel forebyggelse i et omfang, der batter noget.
Og det handler om forskning og evidens. Hvad strukturel forebyggelse faktisk kunne gøre for folkesundheden, hvis den politiske vilje var til stede.
Som sundhedsprofessionelle ser vi resultaterne af den nødlidende folkesundhed og stigende ulighed i sundhed hver eneste dag. Det hverken kan eller vil vi ignorere. Derfor vender vi den 23. januar 2025 spotlyset den anden vej.
Speciallægeuddannelsen
Veluddannede speciallæger er en nødvendighed for at kunne udvikle kvaliteten i sundhedsvæsnet, og der skal være fokus på kvaliteten i uddannelsen gennem hele lægelivet.
God uddannelse sker ikke af sig selv. Den skal prioriteres på linje med fx forskning og kvalitetsarbejde. Det gælder både vilkårene for uddannelseslægerne og for de læger, der skal varetage uddannelsen af de yngre kolleger i hverdagen.
LVS arbejder derfor på, at uddannelse får samme status som andre funktioner i driften af sundhedsvæsnet også på alle ledelsesmæssige niveauer, og at det sker i et samarbejde på tværs af specialer og sektorer. Her har et samarbejde indledt i august 2024 med de to psykiatriske selskaber og Danske Regioner om de to speciallægeuddannelser givet værdifulde erfaringer til det videre arbejde med dette emne.
Lægers videreuddannelse er et af de områder, der desværre har været i venteposition, mens Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen arbejdede. I juni 2024 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen så endelig sin rapport.
Bag rapporten Fremtidens Speciallæger ligger et omfattende arbejde, hvor bl.a. en række repræsentanter for LVS med bidrag fra de specialebærende selskaber har været med til at pege på, hvor der er brug for en modernisering af den lægelige videreuddannelse.
Resultatet er bl.a. 20 anbefalinger til uddannelsen af fremtidens speciallæge. Det handler bl.a. om:
- Bredere speciallægekompetencer
- Mere og bedre samarbejde på tværs af organisatoriske skel og faggrupper
Rapporten understreger også tydeligt, at der er et behov for at sikre kvalitet i efteruddannelsen af alle læger. Der skal være mulighed for profilering og ekspertuddannelse, og fagområderne skal formaliseres og godkendes af sundhedsmyndighederne. Det er et arbejde, som LVS vil sætte lægefaglige aftryk på i samarbejde med selskaberne.
LVS lægger et stort arbejde i at drive planlægningen af den videre proces fremad i relation til bl.a. Sundhedsstyrelsen: Rækkefølgen af igangsættelse af opgaverne er vigtig, og der skal afsættes ressourcer til både planlægningen og styring af arbejdet såvel som implementeringen.
Signalerne fra de centrale myndigheder har ikke været entydige, hvad angår at tage teten i en fælles proces.
LVS er dog forsigtigt optimistiske. Det betyder, at de ressourcer, LVS havde ønsket at bruge på at støtte selskaberne i det konkrete arbejde i 2024 vil blive brugt i 2025 i stedet. Det kommer til at handle om både mødeaktivitet og en række forespørgsler om nogle delemner blandt de 20 anbefalinger. Den første forespørgsel udsendes i oktober 2024.
LVS’ hjemmeside
LVS’ hjemmeside har en del år på bagen, og tiden er ikke gået sporløst hen over den. Den kan ikke længere det, der er brug for i kommunikationen til medlemmer og omverden.
Derfor er det en stor glæde, at LVS får en ny hjemmeside i november 2024.
Der har foregået et omfattende arbejde med at vurdere både tekniske og indholdsmæssige behov og med at designe hjemmesidens struktur og udseende.
På det tekniske område går vi fra en Drupal-platform til en WordPress-platform. Sidstnævnte har overtaget førerpositionen på markedet, og den kan understøttes af mange udbydere ved et eventuelt behov for at skifte. WordPress er desuden allerede kendt i det sekretariat i Lægeforeningen, der betjener flere af de lægevidenskabelige selskaber, og det giver en klar fordel i forhold til den daglige drift af hjemmesiden.
Den nye hjemmeside rummer en opgradering af servicefaciliteter for medlemmer og pressen, og vil bringe alle nyheder fra LVS i form af politikudspil, høringssvar mv.
Den har desuden særligt fokus på at fremhæve de mange kolleger, som arbejder for LVS på frivillig basis, og den vil give et langt liv til eksperter, som giver oplæg på vores årsmøde og i andre sammenhænge.
Den vil også være udhængsskab for LVS’ værdier som det f.eks. kommer til udtryk i en ny serie, hvor formanden i fire tv-udsendelser fortæller om sit forhold til fagligt fællesskab, patientrelationen, det lægefaglige håndværk og karrierevalg
Samlet set betyder dette en opgradering af det journalistiske og reportagemæssige indhold.
Podcasts
I 2024 har LVS lavet forberedelser til et antal podcasts, hvor medlemmerne er i fokus. Pilot-afsnittet vil blive optaget i slutningen af 2024.
LVS ønsker at fremme synligheden af det arbejde, som medlemmerne laver i hverdagen ud fra skiftende tematiske vinkler og sætte vigtige emner til debat.
Tilrettelæggelse og optagelser laves af LVS. Mix af optagelserne sker i et professionelt lydstudie.
Yngre læge-selskaberne og de yngre kolleger
LVS har et ønske om at fremme yngre læge-selskaberne og de yngre kolleger mere, end det har været tilfældet hidtil.
Det afspejlede sig i valget af emne for årsmødet i 2024: det sundhedsvæsen, de yngre kolleger er i gang med at overtage.
LVS og Yngre Læger forener i begyndelsen af november 2024 kræfterne i det første konkrete samarbejde for at fremme de yngre kollegers vilkår med webinaret ”Speciallæge – hvad nu? Til og fravalg i din karriere som speciallæge”. Målgruppen er dem, der er blevet speciallæger inden for de seneste år.
LVS vil desuden selv række ud til yngre læge-selskaberne med en forespørgsel og forslag til samarbejder og initiativer, der kan øge fokus på værdien af at være medlem af et lægevidenskabeligt selskab mv. Den første henvendelse vil blive sendt ud i slutningen af 2024.