Færre nye læger, flere speciallæger

Det lader til, at den nye regering har forståelse for budskabet om at uddanne færre læger. Det er rigtig godt – og spark endelig bolden helt over målstregen, Christina Egelund og Ida Auken. Gerne nu, så optaget på lægestudierne i København, Odense og Aarhus kan sættes ned allerede fra næste årgang.

Sådan lyder opfordringen fra LVS’, ledende overlæge Susanne Axelsen:

»Husk i samme åndedrag at gøre det muligt for alle nye læger at kunne uddanne sig til speciallæger. Og i øvrigt udvikle deres færdigheder resten af lægelivet.«

»For LVS handler det om kvalitet for patienterne. Først som sidst. Disse reguleringer er ikke for lægernes skyld – selvom det er synd for unge mennesker at sende dem ud i arbejdsløshed og i øvrigt spild af samfundets ressourcer – nej, det er for at sikre den bedst mulige behandling i det danske sundhedsvæsen.«

»Vi er dygtige til at uddanne speciallæger i Danmark. Det er ikke kommet af sig selv, men er resultatet af generationers dedikation til at lære de næste op. Det kræver et godt læringsmiljø – og seje unge læger.«

En af dem er Gitte Øskov Skajaa. I et interview beretter hun sammen med Susanne Axelsen om kvaliteten i uddannelse af speciallæger: