Sundhedsvæsenet er belastet af et overflodsproblem med for mange ’varer’ på hylderne. De er ujævnt fordelt, og vi har ikke overblik over, hvad vi bør skille os af med. Lægerne har været med til at drive efterspørgslen og forventningerne i vejret. Men de er sammen med patienterne klar til at rydde op. Det kræver mere klinisk forskning og bedre dataunderstøttelse, skriver LVS-formand Susanne Axelsen i en ny bog, Klima & Sundhed. Vi bringer et uddrag af det kapitel, som hun har bidraget med.
Af Susanne Axelsen
Det har været hævdet i årtier, at det er umuligt at få borgerne til at acceptere eller ligefrem synes, at det er en god idé at fjerne tilbud i sundhedsvæsenet. ”Borgerne vil altid have mere, og de vil ikke af med noget”. Men det er simpelthen ikke sandt. Som så meget andet i tilværelsen kommer det an på årsagen, og det kommer an på forklaringen. Vi skal som fagfolk forklare det, så det er til at forstå, og først som sidst skal der være en direkte dialog mellem patienter/borgere og fagfolk.
Vælg Klogt lavede i 2021 en undersøgelse blandt patientforeninger og lægevidenskabelige selskaber (Malling et al., 2021), hvor man bl.a. spurgte til kendskab til Vælg Klogt og holdninger til Vælg Klogts emnefelt (se Boks 6).
Der var tæt på fuld enighed blandt selskaberne om, at unødvendige behandlinger fandt sted. Ikke overraskende var andelen af ja’er lidt mindre, når selskaberne skulle svare på, om der foregik unødvendige undersøgelser mv. inden for lige præcis deres faglige områder. Det har altid været nemmere at se, hvad der er galt hos naboen. 79 % af fagfolkene mente dog, at de unødvendige procedurer udgjorde et problem for sundhedsvæsnet. Alt i alt var undersøgelsen en bekræftelse på, at grundlaget for at arbejde med Choosing Wisely-metoder i den danske model var til stede.
Vælg Klogt er etableret i et ligeværdigt samarbejde mellem Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter. Organisationen påbegyndte sit arbejde i 2020 og er finansieret af Danske Regioner. Vælg Klogt er den første Choosing Wisely-organisation i verden, hvor patienter og læger driver organisationen i et ligeværdigt samarbejde.
En undersøgelse fra 2021 blandt patientforeninger og lægevidenskabelige selskaber viste, at 59 % af patienterne og 98 % af lægerne mente, at der foregik unødvendige undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet. Kilde: Malling et al., 2021.
Mere er ikke altid bedre
Tid og penge kan kun bruges én gang. De personaletimer, økonomiske investeringer og deraf følgende CO2-udledninger, som vi sender efter unødvendige eller potentielt patientskadelige undersøgelser, procedurer og behandlinger, er spildt. De kommer ikke igen.
Det samme gælder patienternes tid i forbindelse med det unødvendige i form af fx kontrolbesøg, blodprøvetagning, skanning, køretur efter afhentning af medicin på behandlende hospitalsafdeling mv. Det koster tid væk fra familie, arbejde eller studie, og det koster på CO2-regnskabet.
Disse faktorer alene kalder på at identificere og afvikle det unødvendige og det potentielt patientskadelige i sundhedsvæsenet. Derfor er Vælg Klogt ikke en spareøvelse.
Vælg Klogts udgangspunkt er, at mere ikke altid er bedre. Mere kan endda være skadeligt for patienterne. Vælg Klogt handler om kvalitet i sundhedsvæsenet og om patientsikkerhed. Formålet med ”undgå at”-anbefalinger er at bidrage til, at sundhedsvæsenet kan tilbyde patienterne bedre behandling med færre unødvendige risikomomenter.
Samtidig kan Vælg Klogt-arbejde i sundhedsvæsenet bidrage til at skabe et mere meningsfuldt arbejdsliv for medarbejderne, og denne effekt skal ikke undervurderes i de kommende årtier, hvor sundhedspersonalet skal undersøge, behandle og pleje flere og mere komplekse patienter. Det giver arbejdsglæde at have indflydelse på sin kliniske hverdag, og det giver arbejdsglæde at have et fagligt meningsfuldt arbejdsliv. Overflødighed trætter og tærer.
Hvis implementeringen af en Vælg Klogt-anbefaling viser sig at spare kostbare ressourcer, er det selvfølgelig godt. Især hvis ressourcerne kan flyttes til områder, der har brug for dem. Det er dog uden for Vælg Klogts portefølje. På samme måde er Vælg Klogt ikke et klimaprojekt, men det vil være en meget kærkommen effekt, hvis organisationens anbefalinger kan bidrage til at mindske CO2-udledningen fra det danske sundhedsvæsen.
Læger har selv drevet efterspørgslen og forventningerne op
Vi har et overflodsproblem i det danske sundhedsvæsen. Vi har masser af tilbud på hylderne, men de er ujævnt fordelt, og vi har ikke overblik over, hvad vi skal beholde, fordi det er godt, og hvad vi burde skille os af med.
Det er alment kendt og accepteret, at vi skal bruge antibiotika med omtanke for at undgå resistens. Alligevel bruger vi stadig for meget unødvendig antibiotika i sundhedsvæsenet i Danmark. En væsentlig grund til overforbrug af antibiotika er, at der udskrives for meget medicin til behandling af blærebetændelse. Ofte udskrives antibiotika blot på baggrund af fund af bakterier i urinen og uden kliniske symptomer på blærebetændelse. Og det er imod anbefalingerne. Danmark har nemlig gennem længere tid haft en målrettet indsats på antibiotikaområdet.
Derfor lyder Vælg Klogts anbefaling:
“Undgå at give antibiotika mod bakterier i blæren, hvis der ikke er symptomer, på nær hos børn, gravide og patienter, der skal opereres i urinvejene.”
Sundhedsvæsenet har fået langt flere ressourcer end for blot få årtier siden (LVS, 2024). Det betyder, at vi kan behandle flere patienter med konkurrerende sygdomme, og det kan vi takke den sundhedsvidenskabelige forskning og de økonomisk gode tider for. Den demografiske udvikling med flere ældre medborgere medvirker til at øge efterspørgslen yderligere.
Læger har selv været med til at drive både efterspørgslen og forventningerne til sundhedsvæsenet op hos borgere og politikere ved at være ukritiske i forhold til at anprise ny behandling og til at udbrede den til flere patienter.
Samtidig har vi en meget stærk life science-industri. Det er på mange måder en rigtig god ting for det danske sundhedsvæsen og det danske samfund. Det, der er knap så godt, er den manglende sammenhæng mellem skiftende regeringers life science-strategier og sundhedsvæsenets kernefokus: patienterne. Life science-strategierne er erhvervsfremmende, og i den logik er sundhedsvæsenet et marked, der skal aftage og være agent for eksportfremme (Erhvervsministeriet, 2023).
Sundhedsvæsenet har for ringe vilkår til at teste sig selv
Sundhedsvæsenet har et grundlæggende problem: Det har alt for dårlige betingelser for at teste sig selv. Der er ikke gjort nok for at skabe de rammer, der skal til, for at vi kan teste både det nye og det gamle – hvad enten det er medicin, medicinsk udstyr eller digitale løsninger.
Sundhedsvæsenet minder derfor om en black box. Vi ved i store træk, hvad vi laver, men vores viden om, hvad der virker, for hvem og hvorfor, er for lille. Det er derfor tæt på umuligt for sundhedsvæsenet at bevogte indkørslen til lageret, for hvad skal man give som begrundelse for at sige nej tak til noget nyt og spændende og for at holde op med at gøre noget, man har gjort i årevis?
Sundhedsvæsenet kan derfor reelt ikke gardere sig imod at købe sig fattige i produkter, hvor den reelle værdig for patienterne er ukendt. At produkter anprises som ”innovative” (ibid.) er ikke per automatik lig med, at de gør gavn for patienterne. Det ved vi kun, hvis vi indsamler data i implementeringsfasen, og hvis vi laver et system, der gør det muligt at komme af med produkterne igen, hvis data viser, at de ikke lever op til forventningerne. ”Hurtigt ind” i sundhedsvæsenet kan kun fungere, hvis ”hurtigt ud” er en mulighed.
Det er med andre ord en obligatorisk opgave at skabe bedre vilkår for den kliniske forskning. Det handler om testinfrastruktur, og det handler om adgang til tidstro og valide data. Det er alt for svært at lave kliniske forskningsprojekter, der kan tilvejebringe viden om, hvad der virker bedst for en given patientgruppe, eller hvad vi skal holde op med at tilbyde. Det gælder navnlig, når der er tale om ikke kommercielt interessante behandlinger og patientgrupper.
Mere er ikke altid bedre. Dette udsagn er nødt til at blive et grundlæggende princip i fremtidens sundhedsvæsen. Det er en forudsætning for, at vi kan gøre os realistiske forhåbninger om at bevare og øge kvaliteten af patientbehandlingen både for den enkelte patient eller borger og på tværs af patientgrupper i de kommende årtier. Og for at sundhedsvæsnet kan tage sin del af ansvaret for at mindske CO2-udledningen globalt.
LÆGER FOR KLIMAET
Redigeret af Julie Speer, Karolina Lewandowska, Kristiana Nikolova og Martin Schønemann-Lund. FADL’S FORLAG, maj 2025, 128 sider, 249,95 kr.
Bogen kan bestilles HER.