Indledning
Det forgangne år har tydeligt vist os i LVS, at det at stå sammen om at kæmpe for lægefagligheden og for sundhedsfagligheden i bredere forstand, virker, og at der er stor brug for det, de lægevidenskabelige selskaber kan i forhold til sundhedsvæsenet og de forandringer, det undergår i disse år.
Både LVS og selskaberne er hver især en del af det civilsamfund, som politikere, myndigheder m.fl. ofte taler om i disse år, og som man forventer sig meget af i forhold til at være med til at klare mange af de udfordringer, det danske samfund skal håndtere.
De lægevidenskabelige selskaber hører nok til i den lidt mere nørdede ende af civilsamfundet. Lixtallet er højt, og kompleksiteten er stor. Men det samme er viljen til at kommunikere og brænde igennem og til at være vedholdende i forsøget på at øve indflydelse.
Et godt eksempel er de ca. 100 kolleger, som er udpeget af LVS til poster i råd, udvalg og arbejdsgrupper. Arbejdet er ofte tidsmæssigt og fagligt krævende, og evnen til at håndtere frustrationer bliver jævnligt sat på en prøve i forhold til de politiske logikker, der styrer processerne. Men det nytter noget. LVS’ medlemmer er med til at afværge dårlige beslutninger og give muligheder for bedre beslutninger. De retter misforståelser, og de holder fast i vigtige principper for god patientbehandling i politisk modvind. Tusind tak til jer hver især. Tusind tak til jeres selskaber for at bringe jer i spil.
Det samspil, der findes mellem LVS og de lægevidenskabelige selskaber, både når vi er på banen hver for sig, og når vi går ud sammen, er lavet af netop det stof, som kan bidrage til at finde løsninger på ting, der trænger til forbedringer i sundhedsvæsnet på både kort og længere sigt.
LVS’ medlemmer tager ansvar. Og det udmønter sig blandt andet i en parathed til at tage livtag med de metoder og forestillinger, der har været god latin hidtil.
Vi ser dette i forhold til fx at tage Vælg Klogt-tankegangen til sig og sige højt, at mere ikke altid er bedre, og at nyt ikke altid er bedre. I forhold til at insistere på at tænke ud over eget faglige område og se sig selv som en del af en større faglighed til gavn for de fælles patienter, som ikke skal snuble i skellet mellem dit og mit speciale. Og i forhold til at sige højt, at både patienter og sundhedsvæsen har brug for, at ressourcerne, personalets tid og sundhedsvæsenets penge bruges så godt som muligt.
Vi ser det i forhold til indignationen over den stigende ulighed i sundhed og den samtidige, uforståelige politisk nølen, når det drejer sig om strukturel forebyggelse. Indignationen er drevet af både ønsket om at hjælpe patienterne og af, at evidensen taler sit tydelige sprog: Strukturel forebyggelse virker. Patienterne lider unødigt og dør for tidligt, mens politikerne træder vande, fordi de ikke tør tage det nødvendige opgør med fx nikotinprodukter.
Medlemmernes fundamentale engagement i patienternes vel og vel, i sundhedsvæsenet generelt, og i at fagligheden skal høres, er det brændstof, vi i fællesskab skal bruge for at påvirke de små og store beslutninger, der vil blive truffet om sundhedsvæsnet i implementeringen af sundhedsreformen i den kommende tid.
Sundhedens hemmelige våben?
På LVS’ årsmøde i januar insisterede LVS på at holde det politiske Danmark til ilden i forhold til den strukturelle forebyggelse. Årsmødets titel var ironisk. Fagfolk ved det jo allerede – strukturel forebyggelse virker, rygning slår ihjel, social ulighed koster leveår, børn kommer meget dårligere fra start nogle steder end andre.
Medlemmer af de lægevidenskabelige selskaber brændte igennem på scenen med budskaber fra det såkaldt virkelige liv, fra den kliniske hverdag. Nej, lægen på hospitalet eller i praksis kan ikke bedrive en forebyggende indsats, der batter noget. Patienterne har deres socialt betingede sundhedsmæssige handicap med sig, når de møder lægen. Men vi kan insistere på at få nogle ”bedre patienter” – patienter, der har langt bedre chancer for at få gavn af den behandling, vi tilbyder. Patienter, vi først ser langt senere eller slet ikke, hvis deres helbred ikke var blevet brudt ned af forebyggelige faktorer.
Responsen på LVS’ budskab var overvældende positiv. Derfor har vi arbejdet videre med at indgå meningsfulde alliancer om konkrete initiativer til strukturel forebyggelse. Vi ønsker fortsat at lægge pres på Christiansborg og på regeringen for at få dem til at indse, at den nationale forebyggende indsats er en nødvendighed, og at de skal finde det nødvendige mod. Og vi ønsker at være en alliancepartner i forhold til konkrete, mindre initiativer, der kan vise vejen i fx kommunerne og sammen med andre medlemsorganisationer.
Life science – hvis liv handler det om?
LVS har en plads i regeringens Life Science Råd som den eneste klinisk repræsentant og bidrog dermed til den life science-strategi, der blev offentliggjort i november sidste år.
LVS’ holdt fast i patientperspektivet – nytteværdien af life scienceprodukterne og i at insistere på, at klinisk forskning skulle have en plads i strategien. Det var ualmindeligt hårdt arbejde at opnå dette. Sjældent har LVS svedt så meget for at bevare nogle få linjer, der trak i den rigtige retning.
Modstanden mod at bruge mere spalteplads på klinisk forskning kan undre, og derfor kan man med rette spørge, hvis liv life science-strategien har fokus på. Vi er selvfølgelig klar over, at det er en erhvervsfremmestrategi, men i og med, at den involverer patienter, sundhedspersonale og sundhedsvæsen, kan det ikke være anderledes, end at vi må insistere på, at strategien også tager et medansvar for at teste alt det nye, som sundhedsvæsnet skal aftage.
LVS benyttede derfor lejligheden at gentage budskabet i forbindelse med det danske bidrag til en europæisk life science-strategi i foråret 2025, som Erhvervsministeriet stod for. LVS pegede på udbredelse af platformsforsøg og af Vælg Klogt (eller Choosing Wisely)-metoder, involvering af patienter og pårørende på alle niveauer og en aktiv indsats for at udligne forskellene mellem sygdomsområderne.
Og det samme har gjort sig gældende i en arbejdsgruppe under Life Science Rådet, som har skullet udarbejde anbefalinger til et sundhedsinnovationsindeks. LVS har peget på nødvendigheden af, at vi arbejder os hen imod egentlig effektmåling, og at fx målinger af antal patienter i kliniske forsøg ikke blot tjener til at kamuflere den ulighed, der findes imellem de forskellige sygdomsområder.
Sundhedsreformen på rette kurs?
Sundhedsreformen indeholder flere gode elementer i forhold til at gøre sundhedsvæsnet i sin helhed klar til at håndtere fremtidens demografiske og sygdomsrelaterede udfordringer.
Det er dog en stor mangel, at regeringen ikke har valgt at inkludere klinisk forskning som et satsningsområde. Patienterne har krav på, at sundhedsvæsnet bliver langt bedre til at teste både eksisterende og nye behandlinger og produkter.
Det gælder også i forhold til ældre patienter og multisyge patienter, som har et særligt fokus i sundhedsreformen. LVS har derfor bl.a. i maj medvirket i en opfordring til regeringen om øremærkede midler til forskning til behandlingen af ældre mennesker sammen med Dansk Selskab for Geriatri m.fl.
Den mangelfulde viden om ældre menneskers sygdomme illustrerer en bredere problemstilling vedrørende klinisk forskning i sygdomsområder, som ikke har kommerciel interesse. LVS har derfor benyttet alle anledninger i det forgangne år til at pege på denne kendsgerning, uanset hvor ubekvemt et faktum det er for landets beslutningstagere.
LVS’ bestyrelse har derfor også vedtaget en strategi om at bidrage til at løfte kvaliteten af den behandling, der skal findes sted på de sundheds- og omsorgspladser, der fremadrettet bliver regionernes ansvar samt for de resterende pladser, der fortsat skal ligge i kommunerne, og vi er i gang med at danne os et overblik over, hvad der konkret er brug for. Her vil der blive brug for medlemsselskabernes ekspertise og input.
LVS har også besluttet at tage endnu et livtag med de bureaukratiske og juridiske udfordringer, der fortsat findes i håndteringen af ansøgninger om godkendelse af kliniske forskningsprojekter, ikke mindst når disse skal foregå på tværs af regionsgrænser og når der er tale om test af allerede
eksisterende behandlinger. Her vil selskaberne også blive inddraget i lighed med tidligere LVS’ surveys på området.
Det almen medicinske område er genstand for meget stor politisk opmærksomhed i sundhedsreformen. Det er der gode grunde til. Kvaliteten af de ydelser, sundhedsvæsnet kan tilbyde patienterne, står og falder med en velfungerende almen praksis.
LVS har derfor bifaldet en øgning i antallet af uddannelsesstillinger i almen praksis. Der var til gengæld ingen ros fra LVS i høringssvaret til eftersommerens lovforslag om almen praksis. Lovforslaget var desværre en demonstration i mangel på forståelse for vigtigheden af at have lægefagligheden med der, hvor beslutningerne tages. LVS pegede blandt andet på, at der er årtiers tradition for, at de lægevidenskabelige selskabers ekspertise inddrages i diverse råd, udvalg og arbejdsgrupper, og at det selvfølgelig også skal være tilfældet, når det handler om almen praksis. LVS foreslog desuden, at der oprettes et uafhængigt nævn, som skal tage stilling til om opgavebeskrivelserne overholdes i en fremtidig udgave af almen praksis.
Det var glædeligt, at regeringen lyttede til både LVS og DSAM og de øvrige, der kritiserede den uhensigtsmæssige behandling af en af hjørnestenene i sundhedsreformens ambitioner: almen praksis, og at lovforslaget derfor blev trukket tilbage.
Der er dog sandsynligvis fortsat brug for, at vi i fællesskab gør opmærksom på, at også denne del af sundhedsvæsnet skal have meget tydelige lægefaglige aftryk af den simple grund, at det er til patienternes fordel, og at det er en nødvendighed for at udvikle det almen medicinske område i en bæredygtig retning.
Kræftplan V med lægevidenskabelige aftryk
LVS kunne med glæde konstatere, at Kræftplan V, som blev offentliggjort i maj, indeholdt vigtige lægevidenskabelige aftryk.
LVS og syv modige selskaber og flere modige patienter udtalte sig om under intens mediedækning i Danmarks Radio i december 2023 om behovet for at optimere pakkeforløbene, sådan, at det i højere grad bliver muligt at differentiere i forhold til patienternes individuelle behov i erkendelse af, at en stor del af kræftpatienterne ikke nødvendigvis går den lige vej gennem en kræftpakke, og at der er forskel på kræftsygdomme i forhold til, hvor tidskritiske de er. Samtidig blev der gjort opmærksom på behovet for at inddrage andre patientgruppers behov i fordelingen af sundhedsvæsnets ressourcer.
De lægevidenskabelige selskabers udtalelser skete på baggrund af en dyb respekt for de resultater, som den danske indsats på kræftområdet har leveret til gavn for patienterne. Derfor var det også en glæde at se, at et af hovedsporene i Kræftplan V er en øget individualisering af kræftforløbene og en videreudvikling af kræftpakkerne.
LVS mener, at dette resultat, som kom ca. halvandet år efter de lægevidenskabelige udmeldinger, demonstrerer, hvor vigtigt det er, at de lægevidenskabelige selskaber insisterer på at tage deres plads i civilsamfundet. Det er til gavn for ikke alene patienterne og deres pårørende. Det er også til gavn for det samlede sundhedsvæsen.
Specialeplanen
Arbejdet med revidering af specialeplanen har i det forgangne år demonstreret, at det er afgørende, at de lægevidenskabelige selskaber spiller en meget aktiv rolle i rådgivningen af centrale myndigheder.
Sundhedsstyrelsen kom rigtig skidt fra start i en politisk besluttet proces om deregulering af specialfunktioner, idet man anvendte en tilsyneladende lidt tilfældig regel om, at funktioner, der var placeret otte eller flere steder skulle dereguleres.
Denne udmelding gav anledning til en meget kraftig skriftlig protest fra LVS’ medlemmer af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. LVS har fire ordinære medlemmer og fire suppleanter, som samarbejder ligeværdigt. Det førte til et bilateralt møde med LVS’ udvalgsmedlemmer, som kyndigt rådgav Sundhedsstyrelsen om dels en bedre proces, dels opklarede nogle faglige misforståelser. Processen kom derefter tilbage på sporet.
LVS har generelt et godt samarbejde med Sundhedsstyrelsen om specialeplanen, og den indsats, der er blevet leveret gennem mange år, viste sig at være meget nyttig i en situation, hvor der var brug for at trække på den faglige troværdighed og integritet.
Fremtidens speciallægeuddannelse
Arbejdet med at implementere anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport om fremtidens speciallægeuddannelse har været en rejse med mange ufrivillige ophold undervejs.
LVS har talrige gange været frustreret over den manglende fremdrift i de nødvendige processer omkring specialebeskrivelser, lægeroller og målbeskrivelser mv., fordi det er vigtigt for sundhedsvæsnet, at vi uddanner dygtige speciallæger, der kan møde tidens og fremtidens udfordringer.
LVS har samtidig haft et stort ønske om at kunne forberede selskaberne på, hvad de skulle bidrage med og ikke mindst hvornår. Forventningen var, at dette arbejde kunne starte i begyndelsen af 2025. Sådan blev det ikke. Men vi er heldigvis nået så langt, at LVS i samarbejde med Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse og Sundhedsstyrelsen har kunnet invitere til et stort medlemsmøde 4. november 2025, hvor der skal arbejdes meget konkret med byggestenene i de nye målbeskrivelser.
Medlemsmødet bliver blot det første i en serie af både fysiske og virtuelle arrangementer om fremtidens speciallægeuddannelse, som LVS vil invitere til over det kommende års tid.
Lægelivet og lægefagligheden
LVS’ bestyrelse har desuden været meget optaget af overproduktionen af medicinske kandidater og inviterede derfor professor Jakob Kjellberg, VIVE, til at deltage med et oplæg på et bestyrelsesseminar i februar for at belyse situationen. Der er en del variation i tallene i forhold til hvor stort antallet af læger, der ikke kan få en speciallægeuddannelse, vil blive. Men LVS’ bestyrelse finder, at uanset om tallet er fx 3.000, 5.000 eller 9.000, så er det en helt urimelig situation for både de nyuddannede læger og for samfundet. LVS er derfor i dialog med både YL og FADL for at holde et godt øje med situationen.
LVS mener, at sundhedsmyndighederne bør skrue ned for optaget på lægeuddannelsen. Det vil dog ikke løse problemet for de nyuddannede læger, der ønsker en speciallægeuddannelse i et system, der ikke har opjusteret antallet af uddannelsesstillinger svarende til optaget. LVS vil derfor holde fast i dagsordenen i det kommende år. Vi kan ikke leve med, at vores unge kolleger lades i stikken.
Samtidig undergår sundhedsvæsnet i de kommende år en transformation. Sundhedsreformen ønsker læger tættere på borgerne og læger med et bredere blik på patienterne. Vi tager fat i nogle aspekter af denne transformation på årsmødet i januar 2026.
LVS vælger i lighed med tidligere årsmøder at sætte en dagsorden, hvor vi som læger tager et medansvar for sundhedsvæsnets udvikling. Derfor hedder årsmødet ‘Er der en læge til stede?’ Hvad er vores egne præferencer i forhold til specialisering og geografi, og hvordan harmonerer disse med patienternes behov? Det bliver et program, hvor lægerne i høj grad får ordet.
Kommunikation og medlemmer
LVS har i det forgangne år øget indsatsen i forhold til at kommunikere om LVS’ holdninger og medlemmernes hverdag og værdier.
Vi bruger i stigende grad videomediet til at kommunikere vores budskaber. Vi har også investeret ressourcer i den første egenudviklede podcastserie, som vil udkomme efter nytår. Og vi satser på, at det ikke bliver den sidste. Vi vil bruge mediet til at sætte jer medlemmer i fokus og give jeres stemmer en kanal.
Og så har vi I LVS har vi med stor glæde kunnet følge, hvordan stadigt flere selskaber begynder at markere sig eller markerer sig mere med succes i den offentlige debat om deres faglige områder, og det har været en fornøjelse i nogle tilfælde at kunne yde vores bidrag i form af et godt råd eller nogle konkrete input til strategier, kommunikation og metoder.
Dette har givet os god inspiration til det projekt, vi vedvarende arbejder på – at tilbyde generelle og lettilgængelige råd og tips til medlemsselskaberne om kommunikation og politikdannelse/public affairs.
På alle disse områder har og får vi brug for ekstern bistand fra fx lydmixere og videoklippere, og vi får brug for kyndige mennesker, der kan hjælpe os med at udvikle, og udarbejde og vedligeholde koncepter og indhold i forhold til kommunikations/public affairs-produkter til medlemmerne. Vi oplever også en stigende efterspørgsel på andre former for rådgivning, og derfor vil vi i det kommende år undersøge, hvordan vi bedst kan imødekomme disse behov.
Vi har ideerne og kontakten med medlemmerne. Tiden til at føre dem ud i løbet kommer vi til at købe hos dygtige mennesker eksternt, hvilket vi har afsat midler til i budgettet, og vi glæder os til at præsentere jer for resultaterne løbende. Vi har store ambitioner, da vi har de allerbedste medlemmer og jeres kæmpestore engagement i patienterne og sundhedsvæsenet at bringe i spil.
Klima og sundhed
Vi ved det godt. Vi forbruger for meget. Og vi belaster klimaet. Det gælder både os som individer, som samfund og som sundhedsvæsen. Og det koster ressourcer – både de økonomiske og de tidsmæssige. Og så slider det på det klima, vi er hundrede procent afhængige af.
Derfor har LVS bidraget til bogen Klima & Sundhed, som udkom i maj. Bogen er udkommet på FADL’s forlag. LVS’ bidrag bygger både på Vælg Klogt-tankegangen – mere er ikke altid bedre, nyt er ikke altid bedre – og på tankegodset fra LVS’ årsmøde i 2024 ‘Læger uden bremser’, som tog livtag med lægernes eget bidrag til at fylde godt op på hylderne i sundhedsvæsnets udbud af ydelser og produkter.
Når vi skal reducere sundhedsvæsnets klimaaftryk, skal det selvfølgelig ske på et oplyst grundlag – og det kræver mere klinisk forskning og bedre dataunderstøttelse, så vi fjerner det mindst nyttige først. Klinisk forskning er ikke alene godt for patienterne – det er også godt for klimaet.
Kliniske retningslinjer
LVS har i samarbejde med Lægeforeningen arbejdet for, at de lægevidenskabelige selskaber fik bedre vilkår for at udarbejde kliniske retningslinjer, blandt andet i form af sekretariatsbistand og hjælp til litteratursøgninger.
Danske Regioner etablerede i slutningen af 2024 Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut, og det indeholder blandt andet et retningslinjesekretariat, som skal yde den bistand, som selskaberne hidtil har manglet. Selskaberne bliver inviteret ind i arbejdet i flere tempi over nogle år.
LVS er positiv over for etableringen af sekretariatet, men har samtidig fuld forståelse for, at eksistensen af dette nye sekretariat naturligt nok vil give anledning til nogle spørgsmål fra selskaberne, som indtil nu har klaret ærterne selv. Hvad betyder det for indholdet i vores retningslinjer? Hvad betyder det for vores mulighed for at tilbyde vores patienter den behandling, vi mener, er den rigtige?
LVS og Lægeforeningen er i tæt dialog med det nye retningslinjesekretariat, som er etableret på grundlag af det tidligere DMCG-sekretariat, og vi har i fællesskab besluttet at invitere til to møder med samme indhold i hhv. Århus og København med titlen Next Step.
Her vil retningslinjesekretariatet og nogle selskaber fortælle om hhv. status for arbejdet og de første erfaringer med samarbejdet med sekretariatet, og der vil være lejlighed til at stille spørgsmål og dele erfaringer på tværs.
Det er et kernepunkt for LVS, at der værnes om selskabernes og de kliniske retningslinjers faglige integritet i processerne, og vi vil derfor både være aktive ind i Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut og løbende involvere selskaberne for at lytte til erfaringer og bidrage med vores viden om, hvad der foregår.
Kvinders sundhed
LVS har bl.a. i en kronik i Altinget i juni støttet et forslag fra blandt andre flere folketingspolitikere om et videnscenter for kvinders sundhed og generelt mere forskning i kvinders sygdomme og sundhed.
Der er et efterslæb i forskningen både i forhold til at tage højde for kvindekroppens biologi og i forhold til kvinders symptomer og sygdomme. Det har betydning ikke alene for den enkelte kvinde men også for børns og familiers trivsel og for arbejdsmarkedet.
LVS glæder sig derfor over, at regeringen for kort tid siden bevilgede 160 mio. kroner til forskning i kvinders sundhed, blandt andet i form af et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Centeret skal koordinere indsatsen nationalt og være med til at uddanne nye forskere gennem oprettelse af ph.d.-stillinger.